Hey dagbog, - Du ved måske ikke hvordan jeg har det, men lad mig fortælle dig om livet. Dette liv, hvis eneste formål må være at opleve smerte, i hvertfald som den mest dominerende kraft. Dette ses på de skæbner der findes i verden, ikke bare her. Jeg er bare så "heldig" at vide min skæbne før den endnu er slået fast af dem der udfører skæbnen. Det eneste der trøster mig og andre mennesker, er at der sikkert er andre der har det værre..men er det nogen særlig god tanke? - Jeg står her uden noget, alt hvad jeg har gåët efter i år, er forbi. Alt er slut.

Engang sagde den første pige, som jeg elskede..at hvis jeg ikke havde oplevede denne smerte, denne mangel på kærlighed som jeg søger..at jeg ikke ville kunne sætte så kraftig pris på den, når den var der. At jeg ikke ville kunne opleve så kraftig en glæde, hvis ikke jeg først havde gået igennem det dårlige, og at det havde skåret min sjæl. Som en filosof sagde engang, - et skib sejler bedst, hvis det har nok balast.

Og med kærlighed ud af syne igen, - står jeg nu også uden noget at lave. Det hele er slut på dette punkt 0gså, som jeg vidste det ville være før årets start. SÅ jeg må have gang i noget andet, eller forsvinde fra denne eksistens...sådan er livet, og må være det i en hver given bog, - enten har man travlt med at gøre noget, eller også har man travlt med at dø. at stræbe imod noget er fremdrift i livet..jeg ved ikke hvad jeg skal stræbe imod, - sådan er mit liv, og min dag lige nu. Deri ligger svaret på, hvordan jeg har det. Uden at jeg har sagt noget om alle de episoder der trækker i min sjæl, og giver mig nok balast til at sænke det største skib af alle. Jeg står op om morgnen, ikke med glæde over den næste dag, dette er taget fra mig af andre..men blot med det ene ben før det andet.

Er det så svært at forstå, hvorfor jeg ikke længere kan stå op i håb om at dagen bliver god? - Så naiv er jeg ikke længere, livet levet har lært mig anderledes...og den bedste tid, men også mest ensomme tid, er når jeg ligger i min seng og venter på næste dag. Det gode er de timer hvor jeg ikke længere er ved bevidsthed om tiden, og den verden der venter næste dag.

Så derfor må mit næste træk være igen at søge et nyt indhold i mit liv.