Hvorfor går det altid ud over de svageste?

Forandring
Hanna Fink (...
8 år siden
Ikke så halt længere...
Mikala Rosen...
15 år siden
Lommefilosofi og valg - K...
Kasper Lund ...
9 år siden
Forsømt
Tine Sønder ...
11 år siden
Bedstemor på dating.
Ruth Christe...
7 år siden
En røverhistorie i toget
Anders Husma...
9 år siden
Vægttab og jobsøgning
Racuelle Hei...
6 år siden
Selektiv skriveblokering
Olivia Birch...
9 år siden
At være noget - at blive ...
Salomon
9 år siden
Lykkedes at ride igennem ...
Regitze Møbi...
9 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
9 år siden
Kaos?
Per Z
9 år siden
Første dag.
Neola
3 år siden
Dyssocial og Narcissistis...
Ida H. Celan...
11 år siden
P's liv, en skriveproces ...
Camilla Rasm...
11 år siden
Søster Jenna var i fjerns...
Poul Brasch ...
11 år siden
Jeg kunne ikke få skrevet alt det jeg ville i overskriften, så her kommer lige en omformulering:

Hvorfor er det de svageste i samfundet, som bliver trampet mest på?

Jeg er for øjeblikket inde i en periode, som får mig til at miste den sidste rest af tillid og respekt, som jeg havde til vores system. Både hospitalssystemet og det komuniale.

Efter 7 år med diagnosen sclerose, hvor jeg har taget medicin ved injektion (de sidste par år hver dag) er lægerne kommet i tvivl om, hvor vidt jeg virkelig har sclerose og pumpede mig derefter fuld af pencillin (imod borelia) og sendte mig hjem med besked om at jeg ikke længere behøvede at tage min sclerosemedicin, uden en anden diagnose og besked om at jeg snarest ville blive kontaktet til en opfølgning. Det er nu 8 uger siden og efter en indædt kamp med mange opringninger, både fra mig selv, min mor, min moster og min læge, har jeg endelig fået en ny tid på hospitalet til en samtale. Burde de ikke interessere sig lidt mere for de mennesker, som de har ansvaret for? Hvad jeg end har fejlet alle disse år sclerose eller noget andet er det ikke væk. Jeg kan stadig mærke symptomerne.

Jeg er fornyelig blevet opsagt i mit job på grund af nedskæringer, selvom den pågældende arbejdsgiver gjorde alt for at jeg kunne blive hos dem, ved at forsøge at forhandle med kommunen om hvor vidt de kunne betale hele min løn indtil foråret og hvis firmaet, så stadig ikke var kommet op at kører ordentligt igen, ville jeg derefter blive opsagt. Dette nægtede kommunen dog og nu skal de istedet til at finde mig et nyt fleksjob og betale mig ledighedsydelse, som er på brutto: 3200,- pr uge.
Dette ødelægger derefter de planer min kæreste og jeg havde om at købe vores drømme hus.
Derudover måtte jeg selv ringe til kommunen og kæmpe for at få fat i min socialrådgiver, hvilket endnu ikke er lykkes. Burde hun ikke ringe til mig, når nu hun jo ved at jeg er blevet opsagt på grund af de forhandlinger mit firma har forsøgt?
Det er jo ikke ligefrem sjovt at være fanget i systemet. Hvis jeg kunne vælge var jeg da 100% rask og havde et fuldtidsjob, hvor der ikke ville være begrænsninger på min løn.
Hvorfor skal det altid gå ud over de svageste.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Hvorfor går det altid ud over de svageste? er publiceret 09/09-2008 07:37 af Louise Knudsen (Excelsia).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.