Så er vi nået frem
Ragnhild Bac...
10 år siden
Sidste udstillingsdag
Hanna Fink (...
10 år siden
Søndag eller syndedag ?
Michael Nevs...
6 år siden
P's liv, en skriveproces ...
Camilla Rasm...
10 år siden
Mystisk tilbageblik
kaotiskkaos
6 år siden
Hjemkomst
Hanna Fink (...
9 år siden
Once upon a time
Morten Aske ...
10 år siden
Arbejdet kalder - Kasper ...
Kasper Lund ...
8 år siden
Så blev jeg et telt-menne...
Michala Esch...
16 år siden
Beskæring af roser
Hanna Fink (...
11 år siden
Efterskrift
Hanna Fink (...
7 år siden
Don't go away mad, just g...
Kasper Lund ...
7 år siden
Kursus
Hanna Fink (...
9 år siden
Så blev det gjort.
Ace Burridge...
10 år siden
Karrusellen af Kaos - Kas...
Kasper Lund ...
8 år siden
Tilbage for en kort bemær...
Kasper Lund ...
7 år siden
Ja så er jeg lige frem blevet mere interesseret i at skrive dagbog, bare for at få mit liv til at flyde. det er som om, at når jeg sidder og ser tilbage på dage jeg har skrevet om, så går det op for mig hvor indholdsløst jeg tillader mit liv at være.
At have været nede i et dybt hul, og skulle op igen, bliver aldrig rutine, så kan jeg nok så meget have en medfødt depression, og have gennemgået nok så mange \"anfald\". Jeg er blevet bedre til at undgå nogle af de klassiske fejl, at \"gå\" direkte ind i undgåelige konflikter, så jeg derved begynder at \"hjerne\" rundt i bagateller.
Det går mig lidt på at jeg ikke er blevet optaget på forfatterprofilen, for jeg går og brænder inde med det jeg vil dele med andre. Jeg kan jo så prøve at skrive til dig dagbog, så går gassen da lidt af ballonen. I går rystede jeg et nyt ud af ærmet.


Hvorfor
flår du ordene ud
af min mund
og twister det som er
sandhed for mig
du kaster ordene op i en
flom af lede.
Dit og mit blandet op bliver
en halv løgn
din vrede kan ikke gøre
sandt til usandt
båret frem over liget
af min åbenhed
bliver ordene blodige
sår i sjælen
jeg bærer min smerte
du din ensomhed.

Det slår mig, at jeg oftest skriver om de mere smertelige sider af livet, eller politiske opositions bravader, jeg må beslutte mig til at skrive et \"pænt\" digt. Er jeg så negativt ladet, at det ikke er kiærlighedens seranader der flyder fra mine hænder? eller er verden blevet et mere koldt sted at være. Verden - værten. Jorden er vores vært, tilværelsen er det sociale liv jeg lever, at være til.
Jeg vågner hver morgen, og lurer på mig selv, hvor fra kommer angrebet, er der noget ubearbejdet fra i går, eller er der bare den latente utilfredshed at tage stilling til?.
Jeg må se at få skrevet noget mere på min bog, ellers tager jeg igen røven på mig selv, ved at spilde min tid på at flygte fra mig selv, gennem søvnens behagelige dvaletilstand, åhh du store Morpheus, tag mig under dine skærmene vinger, og lad mig drikke nektar af dit svulmene bryst. Opium til folket kvit og frit efter eget valg.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Forløsning er publiceret 09/12-2008 11:02 af mitotho.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.