Tak for kommentarer til min sidste tekst. Det er utroligt at man bliver så glad hver gang, men hvis en fra virkeligheden så skulle ske at læse med, ville det være noget rigtig høm. Men det er jo rart at vide at nogen læser med, rart at ens tanker bliver delt og forstået eller at der lige bliver sat et ekstra spørgsmålstegn, som man ikke selv har kunnet sætte, fordi det har været for indlysende eller forvirrende fra ens egen synsvinkel. Så rart.
Det er ligesom jeg har fået en ny øjenåbner, hvad fyldepennen angår. Synes det kommer lidt i perioder, men kan bare se, hvor meget det hjælper og letter at få skrevet ting ned, i sær de svære og mere personlige. Det gør det så også mere privat og gør mig mere i tvivl, når jeg skal markere "andre dagbogsbrugere" eller "kun alle på din venneliste". For selvom jeg jubler, når jeg ser et nyt brev i min indbakke, vil jeg også for alt i verden værne om mig selv og i sær dem jeg skriver om. Det r nok min største frygt og det, der bekymrer mig mest, at nogen skulle genkende dem jeg omtaler. Tror ikke at jeg direkte har skrevet dårligt om nogen, men man kan sikkert blive nok så krænket, selvom man kun er blevet beskrevet positivt. Eller være uforstående overfor, hvorfor jeg gør det.

Mit dilemma med, hvor jeg skal skrive blev mere udtalt i går, da jeg blev opmærksom på at jeg måske ikke var så meget mig selv. Har tænkt, at jeg gerne vil til at skrive meget til min venneliste og at så kunne dem der gerne vil, komme på den og følge med. Men jeg vil gerne vide lidt om dem, der læser om mine problemer, glæder, private relationer og finurlige tanker. Så en måde at gøre det på må være, at hvis nogen er interesserede, kan de skrive til mig og så læser jeg med i deres dagbøger eller kigger på deres profiler. Det dårlige ved den løsning er så, hvis nogen virker til at lægge så fjernt fra mig i livsholdning og væremåde, at jeg ikke føler at jeg har noget til fælles med dem. Men så må folk gøre op med sig selv, om de vil kunne lade være at tage det personligt, hvis de skriver og ikke bliver tilføjet. Man kan jo sige, at det bare viser at jeg stadig er et lille snæversynet menneske, der ikke kan rumme at vise mig til alle.
Kan ikke finde ud af om det er godt eller strengt, men det må andre vurdere. Ved bare at jeg har brug for at være tryk ved, hvem der læser mine ting og hvis jeg ikke er det, vil der komme filter på og så er der jo ingen mening med det hele. De tekster, som jeg ikke har noget i mod at alle ser, lægger jeg selvfølgelig stadig ud til fri læsning.