Det var meget meget ubehageligt. Mararidt.

Jeg var på en eller anden måde ikke strømlinet nok. Havde holdninger, som ikke blev accepteret, og så skulle jeg jagtes for dem. Jeg synes selv slet ikke, der var noget galt i mine tanker... ej heller at de var kontroverse overhovedet.

Der var stikkere i drømmen. Jeg sad og talte med en pige, som virkede sød... og til sidst i samtalen spurgte hun om min adresse, og så vidste jeg bare at jeg var blevet spioneret. Og jeg kunne ikke finde ud af at lyve om min adresse. De eneste adresser, der kom frem i mit hovede var gamle adresser, som jeg vidste man ville kunne finde mit navn på.

Og så gik det op for mig, at der var en dublet af mig. I min lysebrune læderjakke. I et stort konferencelokale. Det var frygteligt ubehageligt. Jeg vidste at formålet med dublettet var at få mig i et dårligt lys. Dubletten kunne agere, så man ikke kunne lide mig.

Det var kun min søster, der kunne kende mig fra den. Hun kom hen til mig og sagde, at den havde ødelagt hendes dag. At det tog hende et splitsekund at se, at det ikke var mig, på mine øjne... men det vidste hun bare.

Og så blev jeg pludselig i tvivl om hun var hende, og jeg sagde jeg ville kigge efter, og hendes grimasse var pludselig mærkelig. Jeg mente, det var hende... men jeg var ikke sikker. Det kunne også have været 'dem', der havde sendt en søsterdublet efter mig, for at tage brodden af at de vidste at jeg havde set min dublet.... på en eller anden måde, stadig holde mig tryg og i kontakt med dem, så de kunne fritte mig.

Det var rædselsfuldt.

Jeg skrev sms til fyr, som først skrev at jeg skulle drikke mælk og se SImpsons. Og som lidt senere ikke havde kunnet dy sig for at drille og spurgte om vi havde en trekant, min dublet, ham og jeg... og jeg skrev at jeg ikke havde drømt om sex med mig selv, og så lagde jeg ned og sov og drømte om en rar tryg tilstedeværelse af en J i glad og dejlig udgave.

Fucked up mind!