Kirken ligger på Herrens mark i det vestlige Irland. Vi venter på en forblæst P-plads, der lugter af kokasser. Præsten kommer kørende ind og derefter gæsterne, hvor damerne er klædt i cocktailkjoler. Dåben er rykket frem en time, for der er en vigtig hurlingkamp på TV, som præsten gerne vil se. Selv dåben forløber som sådan noget plejer, afbrudt af urolige småbørn, der løber omkring og kravler op på alt.

Så går vi alle på pub, den første af tre i vejkrydset. Det er en stråtækt, lerklinet hytte, bænke og små skamler, åbent ildsted og en overdådig og velsassorteret bar i den ene ende. Vi får alle "rounds" af barnefaderen - mørkt øl, pilsner, sodavand til børnene og gin tonic til præsten mens der pakkes dåbsgaver ud og vi ser kampen på fladskærmen over baren.

I nr. 2 pub er der grill i "Ølhaven". Der kommer mere familie og mere stout, der kommer nogen, som ingen rigtig ved hvem er og spiser af grillmaden. Der er vist bare nogle tilfældige mennesker, der så deres snit til at spise gratis med. Nu er der rigeligt med mad, så det tager ingen sig af.
Selskabet spredes. Nogle bliver ude, vi trækker ind i Slyngelstuen, fordi det bliver noget køligt og den er lige så rustisk, som den første pub. Endnu mere stout ved de små borde og skamler lige foran ildstedet med glødende tørv.

Venner, bekendte og naboer vælter ind for at få sig en øl eller 5 søndag aften. Den ene pint afløser den anden på vores små borde. Larmen af halv- og helfulde mennesker bliver ulidelig og vi kan dårligt føre en samtale, da vores engelske bliver mere og mere uforståeligt og det samme med de lokales dialekt. Maven er fyldt op helt til spiserøret af tungt øl og røgen fra tørvene kvælende.

Barnet, der skulle sove i sin vogn ude bagved, er ikke træt og bliver kørt ind i Slyngelstuen, men kort efter flytter noget af selskabet ind i den fine bar, hvor pæne herrer og damer nyder te eller en stille cognac. Der sidder stadig dåbsgæster og andre naboer i "ølhaven", mens andre gæster er gået over i den 3. pub, for at møde venner og naboer der.

Ved midnatstid, efter at have drukket siden kl. 16. kan vi danskere ikke rumme mere, vi siger farvel til de glade, fulde dåbsgæster og andre, som vi ikke kender, men gerne vil sige farvel til os, og går ud i regnen til vores taxa.