På Rust i lørdags da en fyr spurgte om jeg ville snakke med ham, sagde jeg nej. Og det var på trods af jeg bare sad og ventede på at søs snakkede ... Man kunne da vel godt havde været vennelig nok til at snakke med ham, kunne jo være der kom noget godt ud af det, eller I det mindste bare noget undeholdning om ikke andet ...

Det er også strengt, søs har kæreste og hun er skide god til at snakke med fremmede. Hun snakkede faktisk med en ret sød fyr jeg da godt lige kunne "snakke med". Ej, men det var jo også mig en gang - det er ligesom om jeg har mindstet min evne til bare at snakke med folk og tro det bedste om dem. Da jeg var yngre snakkede jeg også med alt og alle, nu tror jeg straks at alle fyrerne vil, ja, hvad tror jeg egentlig de vil gøre mig? Nok bare være dumme. Hvis nu jeg skulle lege min egen psykolog ville jeg jo så spørge mig selv om hvorfor jeg tror det har ændret sig. Hertil vil jeg svare at det nok er sket primært efter min ekskæreste og jeg gik fra hinanden. Han var en kæmpe nar der ikke lod mig gøre noget som helst. Bare for at give eksempel kaldte ham mig engang en luder fordi jeg fik en drink af en fyr efter at havde danset med ham...

Forstår så heller ikke hvorfor jeg var sammen med ham det års tid vi nu var mere eller mindre sammen. Aldrig har jeg tudet så meget og haft så dårlig sex.

Mit psykolog jeg vil så nu sige at det er ham der har smadret min selvtillid sønder og sammen og jeg skal se at komme over det. Så svarer jeg så at det ved jeg da godt og jeg er kommet videre. For det er jeg, har intet for ham mere (udover jeg ikke gider se på ham), men ja ...

Som sagt ha jeg jo også taget lidt på, men e i gang med at arbejde det af. Efter jeg er begyndt at cykle på arbejde cykler jeg 12 km om dagen. I går i fitness tog jeg så lige 14 km oveni. Klap lige mig selv på skulderen tak!

// Forsinket nytårs-jeg-prøver-at-forbedre-mig-selv-men-det-holder-måske-en-uge-løfte: Skal hade mænd lidt mindre!