I fredags var der spiseaften i Lucas klasse... Helene havde lige været syg med opkast siden tirsdag, men havde fået det bedre fredag.
I mit stille sind havde jeg lidt håbet at hun ville smitte Lucas lidt, så vi ikke kunne komme aftsed...
Jeg er bare ikke god til det dér klassesjov med forældre, og når Daniel ikke skal med (han skulle arbejde fredag), kan jeg lidt se frem til en aften hvor jeg forsøger at smalltalke lidt hist og her, hvilket jeg slet ikke kan finde ud af, hvorefter folk opgiver mig én efter én, og så sidder jeg den sidste 1½ time og venter på at kunne gå hjem...
Så Helene og Lucas og jeg tog afsted...
Deroppe så jeg, at "ny" dreng i klassen var ved at sætte sig med sin familie, så der lige var en bordende med tre pladser på den anden side af dem. Egentlig har han snart været i klassen i 2 år, men jeg har kun talt med hans forældre en enkelt gang eller to. Havde dog fået et rigtigt godt indtryk af moren, og tænkte at jeg kunne være heldig at kunne finde ud af at tale med hende, når nu jeg ikke havde høje forventninger til min evner til at tale med resten af forsamlingen.
Så vi skyndte os at tage bordenden, og i mit stille sind håbede jeg lidt at Helene ville blive hurtigt træt ovenpå sygdommen.
Men jeg faldt så rent faktisk i rigtig god snak med moren... Og da Helene sagde at hun fik det lidt skidt og gerne ville hjem, havde jeg ikke engang lyst til at tage hjem... Det var da første gang at det skete...
Så det må jeg bestemt sige var en rigtig positiv oplevelse - til en forandring...

Det store problem med Lucas klasse, for mig, er vist også, at jeg kom dårligt fra start... Jeg kan mærke med Helenes klasse, at jeg har fået en bedre start. Jeg kan sige min mening i højere grad, og jeg ved bedre hvor jeg står som forælder og hvordan jeg skal se min rolle, og jeg er mere selvsikker, og tror på det jeg selv gør, i stedet for at gå og tænke over, hvad de andre nu tænker om mig når jeg gør sådan og sådan (det har jeg jo ikke en jordisk chance for at regne ud!!).
I Lucas klasse er jeg kommet meget uselvsikkert fra start, og den rolle følger mig lidt stadig i den forældregruppe... Jeg vil på ingen måde påstå, at jeg er selvsikker i Helenes klasse, men jeg har mere styr på sagerne, og lader mig ikke sådan vippe af pinden.
Så... Lys forude...
Jeg bliver bedre og bedre.... Selvom det går laaaaangsomt...