Så gik den påske. Der var 8 dages restferie, der lige passede ind og med helligdagene blev til hele 2 uger fri. Planerne var store, der skulle ordnes have, der skulle sys, bages, hygges.
Børn og børnebørn kom på besøg og blev i nogle dage -. De skulle videre på ferie og skulle afleveres i lufthavnen, hentes igen en uge senere.
Det blev ualmindeligt indviklet, fordi de var kommet fra Jylland i bil og ville ikke langtidsparkere i lufthavnen. Det blev så til et arrangement med at køre derud i 2 biler. da der ikke var plads til 6 i deres bil.
Der var så fred en uges tid, troede vi, men så lagde én af de gamle sig syg og måtte indlægges. Der skulle så køres frem og tilbage efter sutsko, toiletsager, romaner, badekåbe og tømmes post.
Den uge var så gået og børn og børnebørn kom igen. Denne gang ville de køre direkte fra Kastrup til Jylland, så vi måtte derud igen med begge biler.
I mellemtiden havde vi lovet én anden af de gamle, at vi holdt påskefrokost. Hjemmet lignede efterhånden et katastrofeområde, kølekabet var tomt, så der skulle gøres rent og købes ind, fordi vi havde klemt to dages havearbejde ind. Gæsten var dårligt gående og skulle fragtes.
Det har været meget forstyrret og vi orkede ikke at lave varm mad. Det blev til pålæg, øl og snaps eller ost og rødvin - ikke spor sundt og det kan mærkes på tøjet.
I morgen begynder hverdagen og så må der smalhans til. Jeg skal ned på de 59 kg, hvis sommertøjet skal passe og det skal det. Der må sættes tid af til ordentlig mad, planlægges indkøb, til aktive sysler om aftenen fremfor TV og rødvinshygge.