Jeg hænger stille i luften, tvivler. Var det det at jeg ville? Gør jeg hvad jeg burde? Farer jeg i virkeligheden formålsløst rundt i denne verden?
Hvem vil huske en som mig når jeg dør, hvad vil jeg have gjordt for nogen i her på jorden og er det det værd?
HVAD ØNSKER JEG?
- Spørger mig selv om jeg arbejder for eller i mod mig selv.

Hvad burde jeg gøre? -Skrive stil og samfundsopgave til i morgen, det ved jeg. Det sagde læren.
Jeg sover dårligt for tiden. Det virker som om jeg arbejder og er stresset for ligegyldige ting, men samtidig betyder det jo meget for mig.
Yes! Jeg fik 11 i biologi, Juhuu, hør, hør...
NEJJJ!! Jeg fik 7 i teknik! Den rapport som jeg brugte så lang tid og så utrolig mange kræfter på.
Øv! Jeg er bagud i matematik, kan jeg byde Valther det? Han har vel også andet at lave, end at rette forsent afleverede rapporter.
Hvad har jeg lavet i år? - Mine årskarakterer er raslet ned. Det er Larses skyld. Det er Daniels dumheds skyld. Eller er det min? - Jeg blev varm på Lars, jeg tog fat i ham, og jeg slog op igen. Doven, alt for doven til mig. Han trak mig ind i at "lektierne kan man vente med". Hvorfor troede jeg han havde ret? Ville jeg tro det? Nu får jeg nærmest myrekryb når jeg ser ham. Lars, gå et andet sted hen. - Du får mig til at tænke og huske. Jeg er ikke interesseret, ikke forelsket længere, og dog er jeg bange for at såre dig.
Daniel, ud var mit forbillede. Gid jeg kunne være som dig. Kløgtig, smart, hutig, venlig, altvidende og energifuld. Kunne du dog ikke have gået bare en meter højere oppe ad vejen, gid jeg dog havde været der. Gid jeg dog kunne have fisket dig op med det samme. Du der gav så meget til alle, du der viste mig hvilken vej jeg skulle gå. Nu er her så mørkt.