Nu har jeg så fået mig en dagbog ! Det syntes jeg ellers ikke jeg havde tid til. Nå - det er selvfølgelig frivilligt, om jeg vil skrive i den.
Dagbog ? Jeg har før haft sådan en; den var postkasserød med et sort ornament-agtigt mønster og så kunne den låses. Ganske smart. Den første dag skrev jeg en dyb hemmelighed i den - hvad jeg i virkeligheden mente om Ludvig fra klassen. Så låste jeg den og gemte nøglen i skuffen under alle påklædningsdukkerne.
Det var lidt mærkeligt at stå og vente på skolebussen sammen med Ludvig - for jeg havde jo skrevet, at jeg elskede ham og en masse om hvorfor - og det var som om det var blevet MERE virkeligt af at blive skrevet, selvom kun jeg selv havde læst det-
Så sagde han et eller andet drillende og glemt var (for en stund) alt om hans pæne brune krøller. Jeg tog en håndfuld sne og kylede efter ham.
Om aftenen skrev jeg: LUDVIG ER DUM!
Så gik jeg rundt og syntes, han var dum - indtil han endda - som den eneste dreng - skrev i min poesibog ! Endda noget pænt.
Dagbogen blev nu ikke fyldt - jeg var 9 år og havde så meget andet i hovedet. Jeg blev aldrig kæreste med Ludvig.