Pink banko med Racuelle
Racuelle Hei...
6 år siden
Jeg er ingen namedropper
Olivia Birch...
6 år siden
Hr Solsort
Peter
6 år siden
Tidligt i seng om fredage...
Ansu Orheim ...
12 dage siden
Møde med Mette
Halina Abram...
4 år siden
Jeg har skrevet en bog
Anastasia
4 år siden
En røverhistorie i toget
Anders Husma...
6 år siden
Næste stop: normalitet
Syrene Hvid
3 år siden
Aftengalde, og The rollin...
Kasper Lund ...
5 år siden
Ikke mange weekender endn...
Michala Esch...
12 år siden
Dagen tiltaget 2timer og ...
Hanna Fink (...
9 år siden
Fortiden er hård.
storm89
2 år siden
Guds blinde øje.
Ruth Christe...
5 år siden
Et tomrum
Katrine Søre...
7 år siden
Gadens skæve eksistenser.
Ruth Christe...
5 år siden
sov lidt længe
Kenny Raun (...
6 år siden
Spejle
Marie Martin...
8 år siden
Jeg ønsker mig ord - nye ...
Olivia Birch...
7 år siden
Galde med sukkerglasur og...
Olivia Birch...
6 år siden
Nede på point
Olivia Birch...
6 år siden
Guldbryllup
Hanna Fink (...
2 år siden
Spoken Word Festival 2014...
Kenneth N. C...
7 år siden
Kender I det?
Hanna Fink (...
8 år siden
Vi pakker sammen
Ragnhild Bac...
8 år siden
Vi væver jo bare
spinosi
5 år siden
Eftertanker
Hanna Fink (...
2 år siden
Gamle skole
Nikitaolsen1
6 år siden
Tankers paradis?
Katrine Søre...
8 år siden
Jeg har været en rigtig bitch i denne weekend. Været træt og deraf også sur og irriteret. Mine omgivelser, specielt drengene, har måtte ligge til last derfor. Det har irriteret mig grænseløs, at de ” bare ” sad på deres flade røv og enten så fjernsyn eller var på computeren på skift. Dertil kom også at de ved spisebordet talte computersprog ( også til os ) – hvilket for os andre er en by i Rusland. Bad dem om at tale dansk imens vi spiste – hvilket heller ikke faldt i god jord.

Drengene tog i byen lørdag aften. Omkring midnat ringede den mindste til Claus. Mellemmanden havde det skidt og havde selvmordstanker. Resolut havde han taget bil nøglerne fra ham, da det tidligere sket, at han har kørt ” dødskørsel ” med henblik på at skade sig selv. Claus kørte ham herhjem og efter lidt snak, blev de enig om at kontakte den psykiatrisk skadestue. Samtalen der blev til en overnatning.
Jeg hentede mindste manden og en veninde inde i byen omkring kl. 07.30, og kørte dem her hjem. Fortalte at brormand var på den psykiatriske, og at han overnattede der. Det slog ham fuldstændig ud. Da vi kom hjem kom han ind til mig på kontoret. Lukkede døren og så meget alvorlig ud. Spurte efter en grund til at jeg havde været så pisse irriterende. Jeg forklarede ham om min altoverskyggende træthed, og undskyldte mange gange. Han var rystet over at han bror endnu engang var på hospitalet, og havde dårlig samvittighed over at han ikke havde set det. Sagde til han, at der er ikke andet som er lettere for hans bror, end at skjule hvordan han har det. Jeg plejer at være god læse ham, men den var smuttet for mig denne gang. Måske pga. min egen sindstilstand. Han strakte armene ud, og jeg gav ham et stort knus inden han gik i seng.

Der blev ringet fra hospitalet kl. 11.30 med henblik på om Claus ville deltage i en samtale der. Det ville han selvfølgelig godt. De mente ikke han var selvmordstruget – hvilket han også bekræftede. Han kom med hjem efter samtalen.

Hans chef ringede i dag vedr. arbejdstider den næste uge. Han skal i sommerhus med noget familie, så knægten og en anden medhjælper skal stå alene med gården alene. Det bekymre mig en del, da han som han har det nu, sagtens kan tage det som en større byrde end det er. Claus og ex konen har flere gange været med på gården og i stalden, når tampen brændte for ham. Skal nok prøve ikke at male fanden på vægen og håbe det bedste for ham.

Claus var lidt efter mig i dag. Mente at jeg skal passe på mht. ikke at pressede mig selv mht. arbejde, samt mit fitness projekt. Indtil videre synes at det køre godt for mig, og jeg har det godt med det – i hvert til fald bagefter. Jeg er stadig på begynder stadiet, og træner ikke mere end en time af gangen. Det skal ikke gå hen og blive surt pga. jeg overbelaster mig selv. Det er jeg meget opmærksom på. Jeg har godt nok tænkt tanken ” du kan da lige tage en runde mere. ” Men det har jeg alligevel afholdt mig fra.

Havde en kunde i dag som skulle i kirke. Vi talte lidt om tilhørsforhold til en bestemt kirke. Han fortalte, at den kirke som han foretrak, var i det sogn som han havde boet i mange år. Jeg fortalte så om ” min ” kirke - hvor jeg er døbt, konformitet og gift i, og som jeg også gerne vil bæres ud fra. Jeg har et eller anden bånd til kirken, som jeg ikke kan definere. Betragter ikke mig selv som troende, men er heller ikke som anarkist. De gange jeg er i kirken, så nyder jeg den stilhed iblandt mennesker. Nogen præster er bedre end andre, og de ” de andre ” som er fuldt med tiden – kan være utrolig interessant at lytte til.

Nå men tilbage til den ældre herre. Jeg fik ham retur fra kirken og hjem igen. Da han vel var kommet ud af bilen, sagde han ” jeg kunne godt ønske, at du var den eneste chauffør. ” Det tog jeg til mig som et kompliment, og selv om solen skinnede, så blændede den endnu mere.

Jeg er ved at være træt i masken, og vil snart smutte i seng. Har været oppe siden kl. 03.00, så mon det ikke er fortjent.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Rimelig urimelig er publiceret 29/08-2010 23:26 af Turid Nielsen (Tasma).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.