Jeg var til 2. samtale i tirsdags, og jeg synes at det gik godt. Er spændt på hvad de svarer, og går da også og tænker over, om jeg synes at det kan være noget for mig.

Efter samtalen gik jeg ned på apoteket og købte et par graviditetstests, bare for at være på den sikre side. Jeg var godt nok gået over tid, og den dér pølsevogn, lugtede altså værre, end den plejer, men jeg er gået over tid de sidste på måneder, så det var jo slet ikke sikkert at der var noget.

Som så mange gange før, tissede jeg på pinden, og kunne hurtigt se den første streg, men så så det også ud som om der kom en anden også.. Oh my oh my, sådan plejer den da ikke at se ud? Der plejer da kun at være 1 streg, og jeg har virkelig skulle kigge langt efter nr. 2..

Nå..
men så var der endelig bingo..øhm..var det nu også rigtigt? Jeg tjekkede pakken igen, for at være helt sikkert og lagde pinden ved siden af billedet, den rigtige vej, og der var ingen tvivl - 2 streger!!!! Weeeeeeee..... Så lykkedes det endeligt, så kom der endelig et svar. Puha, det har holdt hårdt - et helt år, og vi havde gjort anstalter til at blive testet, både mig og ham, men i det mindste behøves det ikke nu. Så nu krydser vi fingre for, at at er som det skal være, og at alt gør som det skal :)

Stadig lidt omtumlet tog jeg ned i forretningen til B, og havde pakket 'pinden' ind i en lille pose med en rød sløjfe om. Han pakkede op, en smule forundret over hvad det nu kunne være, og da han så pinden, blev han helt stille :0) På den gode måde altså. Vi var begge lidt rundt på gulvet resten af dagen, men om aftenen tog vi hjem til både hans forældre og min mor, og de blev selvfølgelig glade.

De sidste par dage har jeg haft kvalme, ikke så slemt, men slemt nok til at jeg ikke har haft lyst til at spise noget, selvom jeg har været rigtig sulten, og så har jeg en mærkelig smag i munden..

Min største udfordring er jobbet.. Hvad skal jeg gøre, hvis de tilbyde mig det? Jeg er ikke typen, der bare lader som ingenting, og først fortæller det efter de første 3 måneder, jeg ved heller ikke, om jeg ville kunne klare nyt job med kvalme, og det er jo ikke engang sikkert, at de tilbyder mig det, så i stedet for at bekymre mig, må jeg vente og se hvad der sker..

Det er sq overvældende 'pludselig' at skulle være mor. Jeg håber at alt går godt :)