.... en allike. Dem er der jo mange af, og i øjeblikket endda rigtig mange her i området.
Men DEN allike... var anderledes, og en særdeles speciel fugl, eller det blev den.
Jeg fandt den, sikkert faldet ud af en rede, som en forkommen unge, og tog den med hjem. Den fik fast bolig i en papkasse på vores terasse. Men sådan en fugleunge skal have mere føde, end nogen drømmer om, så der blev gravet efter orm i en uendelighed. Endelig blev den så stor, at noget af sulten kunne stilles med opblødte franskkugler, og det lettede arbejdet.
Efterhånden som den kunne hoppe lidt rundt, løb den efter mig som en anden hund så snart den hørte min stemme. Snart efter blev det til små flyveture, og så begyndte den at blive en belastning, for så snart jeg var udenfor synsvidde, skræppede den op så det kunne høres i miles omkreds, og det gik ikke stille af.
Jeg var på det tidspunkt begyndt at arbejde i gartneri, og det var helt sikkert at når jeg på min cykel, om morgenen, nåede at runde det første hjørne på vores vej, sad fuglen på skulderen af mig. Jeg måtte tilbage med den, og når det var sket et par gange, måtte jeg have min far til at holde den indtil jeg var kommet omkring hjørnet. Mærkeligt nok forsøgte den så ikke at finde mig, men sad pænt i sin kasse til jeg kom hjem igen.
Nu var det sjove i at have den efterhånden gået fløjten, og mine forældre var godt trætte af den. Det var blevet sommer, og dørene stod åbne. Så snart den kunne se sit snit til det, var den inde i stuen, og ved den mindste forskrækkelse leverede den en klat. Især var min mor meget utilfreds :-)
Min arbejdsgiver ofrede sig.... den måtte bo i et af drivhusene indtil den kunne klare sig selv. Det gik også fint det første døgn, men da jeg på andendagen kom på arbejde, havde den, i det nellikehus den var flyttet ind i, nappet knopperne af flere hundrede blomster. Så var det ud!
Efter kort tid klarede den sig selv, men kom stadig og satte sig på min skulder når jeg var i nærheden.

Desværre fik den en meget sørgelig død. En varm sommerdag, havde konen kogt rabarbergrød som var sat til afkøling i det åbne vindue, og alliken var fløjet ind og var endt i den varme grød.