Turen går til... heden.

Fra på mandag, og fire dage frem, tager jeg på jagt efter romanens hovedpersoner.
Skal se om jeg kan finde hvor de boede, eller i det mindste bare få en stemning, og følelse af hvem og hvordan det var at leve der, for så mange år siden.
Der skal tegnes og tages billeder, som jeg måske kan bruge i bogen, i det mindste er det vigtigt for mig, at komme så tæt på fortiden, og dem som muligt.
At lugte, se, føle, og mærke hvordan disse mennesker var og levede.
Nu hvor naturen er så stor en del af personerne, er det vigtigt for mig, at komme derud. Skal vandre i heden og plantagerne, se fortidslevnene, og mindes.

Håber jeg får fred i sindet, at få en fornemmelse af hvem jeg er og hvor jeg kommer fra. Glæder mig til at møde menneskene derude, se om jeg kan spore fortidens levn, i deres ansigter og sprog, og måde at være på. Lige nu har jeg en sterotyp fornemmelse af hvordan sådan et vestjysk menneske er på, håber egentlig lidt, at jeg bliver bekræftet i den forestilling, men ved selvfølgelig også, at alt jo ikke er så sort og hvidt, men alligevel...

Skal se gravstenen, og måske snakke med præsten, han ved jo sikkert en masse om fortiden, og også lidt om hvor udbredt Indre Mission var, og hvad de gjorde ved menneskene.
Det er jo lidt en af de store spørgsmål i romanen; hvorfor blev hun indre missionsk? Det virker så radikalt, og jeg kan slet ikke sætte mig ind i, hvorfor man valgte den vej. Det er måske også en fordom, men tænker bare, et intelligent menneske, hvordan kunne hun gøre det mod sig selv - og hendes familie?? Meget mystisk.

Jep, vender tilbage fra min find-dig-selv-freds-tur.