Mit nye syn på Gardasøen.

Anden bog started
JesperSB
2 år siden
Driving home for Christma...
Camilla Rasm...
7 år siden
Hundetræning
Chellepigen
10 år siden
Helt ny og alt det dér
LizetteHE
11 år siden
Så her er jeg.......
Anonymusmama
6 år siden
En enlig på besøg i julen...
Ace Burridge...
11 år siden
I aften ser vi Hobitten i...
Carsten Cede...
9 år siden
Så er vi nået frem
Ragnhild Bac...
10 år siden
Vent på mig
Halina Abram...
6 år siden
Nisse-alert
Olivia Birch...
9 år siden
Fjerde bog færdig, femte ...
JesperSB
2 år siden
Fremtid og nutid
Lisa Brøndbe...
3 år siden
Bedstemor på dating.
Ruth Christe...
7 år siden
Man kan nok ikke give mød...
Ace Burridge...
11 år siden
Jeg er ikke en slave - Ka...
Kasper Lund ...
7 år siden
Slush ice til en hund
Regitze Møbi...
9 år siden
Havde aldrig troet, jeg skulle skrive: Jeg har været en tur ved Gardasøen. Lyder næsten, som at sige, at man har været på bustur til Harzen. Begge dele kan kun være for ældre mennesker. ( Nu vil den der læser dette nok skæve lidt til alderen der står ude til venstre ) men de kendte ord, at man ikke er ældre, en man føler sig, gælder også mig.

Nå, men turen til den store italienske sø, var helt fantastisk, virkelig noget jeg vil tænke tilbage på, samtidig med at jeg sender en tanke til mit barnebarn, der mere end en gang har sagt: pas på fordommende mormor. Det var en fordom, den med Gardasøen, og selvfølgelig også Harzen, som jeg har været igennem mange gange. ( Dog aldrig med bus)

Det man først lægger mærke til, når man kører igennem de mange byer, der ligger med det ene ben i vandkanten, er de mange træer, buske og blomster, der vælter frem overalt, dernæst den orden der er, intet ligger og flyder, gader og stræder er fejede og rensede hver dag. Sandelig anderledes i de danske byer, i hvert tilfælde her hvor jeg bor. Hvis vi skal have en blomst her i byen, må den hænge langt oppe i en lygtepæl, hvor ikke en levende sjæl vil lægge mærke til den, og så kan man vist med rette sige, at anstrengelserne har været forgæves.

Turen med mine unge venner og deres to drenge, plus min eksmand bød på mange oplevelser. En af de store for mig, var besøget i Gabriele dÀnnunzio`s villa. En kæmpestor ejendom som Mussolini havde foræret ham. Her levede han et ekstremt ekstravagant liv, til trods for at han altid var i pengenød.

Vi boede i en lille middelalderby, med det smukke navn San Felice del Benaco, i et toetagers hus der måske havde været en del af en gammel gård. Her var alt også sirligt og ordentligt.

Den sidste dag fik jeg desværre forstuvet min fod, men her viste det sig også, at italienerne har styr på det. Få min. efter jeg var drattet ned af en kantsten, var jeg omgivet af 4 betjente og 3 ambulancefolk, som i forening fik min fod i en isposeforbinding, det gjorde nok, at jeg kunne foretage rejsen hjem uden alt for stort besvær, men jeg humper da stadigvæk.

Jeg kan kun sige, at Gardasøen er et besøg værd.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Mit nye syn på Gardasøen. er publiceret 05/10-2011 11:48 af Lizzi Pedersen (Lizzi).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.