Dawn Under
Ruth Christe...
7 år siden
Dagen i dag
Salomon
9 år siden
25.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
Sæsonpræget spisevaner 24...
Anna Gammelg...
1 år, 7 måneder siden
Månemand
Camilla Rasm...
15 år siden
Det var pindsvinets hjem
Olivia Birch...
8 år siden
Flødedruk og lilla roser.
Regitze Møbi...
9 år siden
Påske
Hanna Fink (...
10 år siden
Det vildeste liv
Christian Ba...
9 år siden
I will never understand b...
MysteriousGi...
11 år siden
Så her er jeg.......
Anonymusmama
6 år siden
Gnist...
Signe Unmack...
2 år siden
Den Søde.
Ruth Christe...
7 år siden
Kaos tur hjem...
Anastasia
12 år siden
Grungekaffe og brækket ry...
Michael Nevs...
6 år siden
Hverdag igen
Michala Esch...
11 år siden
de sidste 2
Kenny Raun (...
10 år siden
Jeg har en plan
Halina Abram...
6 år siden
Ha..ha..fik en fremragende ide i går, selvom jeg nok ikke har tænkt tanken først.

Men jeg ved da at der var en kunstner engang som sked i en dåse og udstillede den. Jeg tror faktisk at den blev solgt for rimeligt mange penge.

Men i en tid hvor det kun drejer sig om at provokerer, hvorfor er der så ingen der har gjort afføring til en kunstform?

Ja, det er ulækkert og frastødende og jeg vil sgu også tage afstand fra det, men det er egetnlig også lidt humoristisk, hvis man lige glemmer klumpen og kvalmen i halsen.

Jeg mener....hvor er grænsen..og hvis den skal overskrides, hvorfor er der så ingen der har gået hele vejen?
De der kunstenere, som elsker at provokere..hvorfor har de ikke tænkt på det...fordi det ville da provokere helt ekseptionelt!!!

Bare en tanke.

Skrivejret appellerer til mig, skønt jeg ikke har en værdig tanke, der vil ud. Historierne lader sig vente. Og jeg presser. Men de krænger sig fast og hvæser surmulende ad mig.
Er snart helt færdig med "hærværk" og kan mærke, at jeg ikke vil være færdig. Er begyndt at holde af Ole Jastrau og hans specielle verden der falder sammen.
Hver gang jeg læser i den, kan jeg mærke skrivelysten bryde ud i en skøn arie, så tårerne triller ned af de indvendige kinder og jeg flyver fluks hen til apparaturet. Men det kommer ikke rigtigt videre. Halvrå og uspiselig.
Nuvel....en inspirationskilde der ikke vil stoppe og ergo vil jeg heller ikke.

Har en brændende lyst til bare at skrive ALLE mine tanker ned, gøre dem vulgære lange, men de fylder for meget herinde...hvor lang mon en dagbog kan fylde herinde?
Der er et minimum anslag..men er der også et maksimum? Måske skulle man prøve det ad? nej, ikke i dag!!

Men jeg VIL skrive i dag.
Min krop er kun stået op for at indrette sig på sin flade og min hjerne har kun givet ilt til sig selv og mine fingre, så det SKAL være sådan. Men de glemte bare at informere den kreative del...tværFARLIGT samarbejde..hø..min bare!!!
Hvis nu jeg bare sidder og stirrer provokerende på skærmen og venter på at een af os blinker, mon så ikke det vil lykkes? Jeg synes, at jeg aner et lille tegn på svaghed i skærmens ydre øjenkrog...I WILL SUCCEED...I am the winner..I am....nuts (jeg er nødder???!!

Ja, ja...det her det hjælper ikke meget...
Ideer..ideer..ideer...come hither...
KOM SÅ...NU..JA..BARE KOM...DER SKER IKKE NOGET ..(gnæg..gnæg)

Fedtede fingeraftryk afsat på koffeinenes og nikotinens alter.

bløb...2467 anslag..hvor er vi SÅ henne!!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Demiglacede tanker er publiceret 23/06-2003 13:47 af Camilla Moe (moe).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.