Har lige læst en tekst, som rørte mig til tåre. Det er ellers ikke så tit det sker. Den ramte bare et eller andet i mig. En smerte gemt så langt væk.

Plejer ellers bare at kunne lave hvad som helst uen at det rør mig. Ikke engang at se min mormor ligge på hospitalssengen rørte mig. Tror nu nærmere at det var chokket over sammen formiddag at få at vide at hun var altså død. Havde ellers fået at vide at hun bare var faldet, og havde slået sig. Men nej, det var en hjerneblødning. Nå men hun kommer jo desværre ikke tilbage igen. Har heldigvis en masse gode minder.

Nå men det kunne da tyde på at jeg er tilbage igen i min rolle som menneske.

Ses sikkert snart igen.

MVH
Ridder plys

Forøvrigt, kommer min ven ned i morgen. Det skal nok blive spændende. Håber ikke det bliver lige så spændende som sidst. Manden havde jo nær hængt sig selv til døde.