4 år siden

Hjem igen

Aftengalde, og The rollin...
Kasper Lund ...
3 år siden
No name girl
3 år siden
Rich's og kaffebønner bla...
Camilla Rasm...
5 år siden
Det vildeste liv
Christian Ba...
5 år siden
Kære natbog (I)
Olivia Birch...
5 år siden
Hundetyven.
Regitze Møbi...
5 år siden
Shoppingtur til Randers.
Ruth Christe...
3 år siden
Tvivl.
ceciliemarie
7 år siden
Guldbryllup
Hanna Fink (...
9 måneder, 16 dage siden
Hundrede af dem
Poul Brasch ...
2 år siden
Mystisk tilbageblik
kaotiskkaos
1 år, 10 måneder siden
En undskyldning til alle ...
Kianna Kitte...
2 år siden
Haiku digte skrives i nut...
Syrene Hvid
1 år, 2 måneder siden
Det der med novellekonkur...
Kianna Kitte...
1 år siden
heh, lægeerklærning, - en...
Kenny Raun (...
5 år siden
BILEN BLEV MIN I DAG :-))...
Flemming Tri...
6 år siden
I morgen skal jeg hjem fra Israel igen. Men hvor er hjem egentlig? Det ved jeg snart heller ikke. Det er som om, jeg i virkeligheden ikke hører hjemme nogen steder. Måske er det heller ikke i denne verden, at jeg i virkeligheden hører til?

Jeg har netop solgt min lejlighed. Jeg har boet i Aarhus i hele mit liv, men min intuition fortalte mig, at tiden er kommet til, at jeg skal noget andet. Jeg vidste ikke hvad - men med min indstilling til at følge intuitionen var der jo kun ét at gøre. Det er begyndt at stå mere og mere klart for mig, hvor jeg skal bo. Et sted, jeg har været to gange i mit liv. Hvorfor mon intuitionen fører mig den vej? Hvad er det, jeg skal der? Er det en del af min mission? Min fornemmelse er, at der er noget, jeg skal bygge op - noget jeg skal skabe. Men hvordan og hvorledes vides ikke. Første step må være, at jeg finder mig et sted at bo.

Jeg er altid lidt småbange, når jeg skal hjem fra Israel. Ja, egentlig også når jeg skal herned. Men nu skal jeg tilbage til virkeligheden. På mange måder var tingene nemmere, da jeg havde et traditionelt arbejde. Da jeg stod op hver dag og vidste, hvad jeg skulle. Men det var ikke lykken. For jeg vidste jo hele tiden, at der var noget galt. Nu aner jeg ikke, hvad der skal ske. Jeg kan kun tage én dag ad gangen. Jeg kan kun tilstræbe mig på at gøre det, jeg er kommet her for at gøre. Jeg bliver hele tiden klogere - og så alligevel ikke.

Sommetider har jeg lyst til at lægge mig ned og græde. Hvorfor er det lige mig, der har fået en mission, jeg skal udføre? Eller har vi måske i virkeligheden ikke alle sammen det? Det tror jeg! Spørgsmålet er nærmere, hvem der lytter. Og jeg gav efter for at lytte - og så kunne jeg ikke gøre andet end det valg, jeg tog.

Jeg har aldrig været religiøs eller troende. Jeg så mig selv om ateist. Jeg troede ikke på noget. Jeg var snæversynet og ville hverken se eller høre. Men da jeg i februar sidste år fik en høj summen for ørene, fortalte jeg min far, at Gud prøvede at fortælle mig noget. Det var sjovt, den sætning kom fra mig, for jeg havde aldrig rigtig forholdt mig til Gud. Eller Jesus. Eller Kristendommen. Men det skulle vise sig, at der var noget om det - at Gud altså talte til mig. Gud taler i virkeligheden til alle - spørgsmålet er blot, hvem der lytter. Og jeg var nok i virkeligheden klar til at lytte. Endelig var dagen kommet. Budskaberne begyndte at trænge igennem til mig. Når man først er begyndt at lytte, kan man aldrig gå tilbag igen... Intet vil nogensinde blive det samme igen...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Hjem igen er publiceret 07/03-2015 15:04 af Salomon.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.