Det er ved at være et stykke tid siden jeg sidst har være inde og skive i min dagbog. Men jeg har ikke haft så meget at skrive om. Min lille søn er nu fri for ble. Mine døtre er startet i skolen og manden er på arbejde igen. Jeg går alene hjemme hver dag.

Jeg har stadig ikke fået arbejde. Kan slet ikke få det til at glide. Jeg har mældt mig til et vikar buraue (?) men jeg har stadig ikke hørt noget. Og med mit held hører jeg heller ikke noget.

Livet her hjemme går mig også lidt på nærverne. Jeg kan snart ikke holde det ud mere. Jeg synes ikke jeg bliver verdsat. Mine døtre er ligeglad med hvad jeg sider. og min mand forstår mig ikke. Det er lidt den med manden der siger det til elskerinden. Dog har jeg ingen elsker.

Jeg føler at jeg ikke kommer nogle vegne. Jeg satte mig ned i sidste uge og kikkede på mit hjem. Vi har været sammen i snart 20 år. Vi bor til leje og alle vores møbler er noget vi har købt brugt eller fået. Vi kommer ingen vegne. Der er så meget jeg godt vil. Så mange ting jeg gerne vil opnå. Men det sker ikke.

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre. Skal jeg bide det i mig, skal jeg tage ungerne og gå, eller skal jeg prøve for tusinde gang at ruske op i min mand. (Jeg ved det ikke virker).

På posetiv siden har været et dejligt besøg fra min bror. Han bor til dagligt i Oslo, Norge. Men han tog kæresten bagpå GoldWingen og kørte herned. Gennem Sverige. Det tog dem 12 timer. Nu er de kørt videre. Sidst jeg hørte fra dem var de et sted i Tyskland eller i Italien. Jeg håber de får en rigtig god ferie.

Men nu har jeg fået hældt nok vand ud af ørerne. Jeg skulle helst ikke få skræmt alle væk. Nogle skulle gerne næste gang de ser mit navn sige - Hende går vi lige ind og læser lidt om. Men på denne måde gør de det ikke.

Så mange hilsner. og vi ses.

Birgitte