Min lille pige, hun er så hamrende bange !!
Bange for hendes mor også lige pludselig dør fra hende…

Fra starten af bad jeg om hjælp, for jeg vidste jo reaktionen ville komme, måske efter et halvt år, måske efter to eller tre…
Og så ville det være rigtig godt, om vi og hun selv var godt forberedt, vidste hvordan vi skulle tackle det, frem for at gå totalt i spåner…
Men nææe nej, - der er ikke noget galt, hun klarer sig jo godt…
Ja, ja…
De er så kloge, når de ikke selv har stået i det her helvede…

I går da vi ventede på hun sku’ hentes på weekend ville hun absolut vide hvad jeg skulle, og det kunne/ville jeg ikke lige svare på, - har ikke lyst at sku’ stå til regnskab for hende…
(Hun vidste jo, kæresten ikke var hjemme, så jeg sku’ være alene)
Lidt efter stod hun så og GRÆD !
Jamen, søde dog, hvad nu ?
Hun er SÅ bange for at være væk fra mig, - sæt nu jeg døde !!!!!!
Måtte prøve at forklare, vi ikke kan gå rundt og holde hinanden i snor, at vi er nødt til at ”leve” og også være ude, væk fra hinanden…
At vi heller ikke havde kunnet forhindre ulykken, selvom vi havde været hjemme, - de var jo sikkert kørt alligevel !
For f….. da hvor er det bare svært at SKULLE være voksen dér, når man selv står og vil trøstes, ha’ en skulder og TUUUDE, selv går og er bange…………!!

Hun kom af sted, og var da glad igen…
Et par timer efter ringede hun et par gange, grådkvalt, men lagde på med det samme !
Så prøvede jeg at fange hendes weekend-mor, men måtte lægge en besked…

Senere ringede w-m så, - havde ikke hørt min besked…
Hun havde haft en snak med pigen, der var MEGET langt nede !
Det var lykkedes at få hul på bylden; T havde fortalt om sin store angst for at være væk fra mig…… At hun er så bange, når hun ikke ved hvor jeg er henne…
Så når hun brokker sig over at skulle af sted, er det derfor, - ikke fordi hun ikke kan li’ at være der……
Og derfor hun konstant skal fortælle mig, hun elsker mig !!
Ja, det får jeg at vide 1000 gange om dagen, både på sms’er og med knus……

Vi blev hurtigt enige om, det er NU, LIGE NU, der skal sættes ind, - om så det skal være kommunens egen børnepsykolog, der talte med hende i starten, eller vi skal ud i byen og finde en bedre…
Én der ikke bare siger det går fint, fordi T også vil tale om andet, eller måske ikke lige får lukket op for hele posen den første eller anden gang !! Hun skal lære folk godt at kende før hun vil/tør fortælle !!!!
Bad også w-m skrive ned hvad de talte om, så jeg ikke skal gengive på anden hånd til dem deroppe i B&U-afsnittet…

Puuuuuuhaaa, - det er dæleme hårdt…
Gad vide, om N også får angstanfald af den slags en dag ??? De er SÅ forskellige, men derfor kan der jo sagtens komme en senere reaktion hos hende også… Tak, MAC, at det foreløbig ikke er samtidig !!!