18 år siden

Lidt status...

Dagen tiltaget med 49 min...
Hanna Fink (...
9 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
9 år siden
Fin lørdag
David Hansen...
1 måned, 25 dage siden
Karrusellen af Kaos - Kas...
Kasper Lund ...
8 år siden
Læring og andre samfundsn...
Ole Vind Raa...
10 år siden
opdatering
Michala Esch...
21 år siden
Lykken er en svinerøv
Regitze Møbi...
9 år siden
Tanker
Luxuryline
9 år siden
Livsperspektiv
Flickarocks
9 år siden
En sludder, hvis du kan l...
Racuelle Hei...
8 år siden
Forberedelse til eksamen
Annabell Nie...
10 år siden
Og patterne er blevet læn...
Neola
3 år siden
Vi pakker sammen
Ragnhild Bac...
10 år siden
Jamen det var jo sjovt
Kellany Bram...
11 år siden
Gud taler til alle
Salomon
9 år siden
Kære natbog (XVIII)
Olivia Birch...
8 år siden
Nej
Poul Brasch ...
1 år, 3 måneder siden
køb Bananer
Ruth Christe...
7 år siden
Meningsforladt tankemylde...
Kasper Lund ...
9 år siden
Tanker
Racuelle Hei...
6 år siden
It. Is. Yuge! YUGE, I tel...
Olivia Birch...
7 år siden
Efterskrift
Hanna Fink (...
7 år siden
Juletid
Gittepigen
11 år siden
Kun ti dage til konfirmat...
Michala Esch...
6 år siden
Problemer?
EmmaBechh
10 år siden
Dagen i dag er tiltaget m...
Hanna Fink (...
11 år siden
Hold kæft og vær smuk og ...
Maria jayash...
1 år, 1 måned siden
Lad Mig Lige Stikke Hoved...
Kianna Kitte...
2 år siden
Da jeg lærte at skrive
Olivia Birch...
9 år siden
Sikkerhed - What for?
Marlene Gran...
11 år siden
Thoughts drifting away...
Katrine Søre...
11 år siden
god start på dagen
Jette Peters...
7 år siden
Vent på mig
Halina Abram...
6 år siden
Vandet i dag
SeMig
2 år siden
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kom til at tænke på, at jeg må ha’ utrolig mange ”løse ender” i mine dagbøger fra det seneste halve år. Måske fordi, jeg ikke skriver så tit, og at det derfor bliver her-og-nu-tanker, jeg nedfælder og ikke opfølgning på de forrige skriverier.
Jeg kunne jo prøve at holde lidt status..!

Sidst i januar blev jeg opfordret til at lave en lille klinik på min arbejdsplads, hvilket jeg indvilgede i med stor glæde og entusiasme. Jeg startede op med at gi’ behandlinger i marts måned, og har haft åben i ”butikken” hver tirsdag eftermiddag siden. Der har fra starten været stor interesse for det, dog sammen med en vis tilbageholdenhed, for hvad var det dog for noget ? Massage vidste de fleste jo nok lidt om , men zoneterapi ?? Stille og roligt kom der flere og flere klienter til – det bredte sig som ringe i vandet, og nu hvor der er gået 3-4 måneder, har jeg stort set fyldt op i kalenderen hver eneste tirsdag, og derudover vælger flere at komme herhjem til mig i stedet og få behandling her.
Alt i alt betyder det, at jeg har haft et kanon-forår med behandlinger i begge klinikker – jeg har jo også stadig alle de gamle og trofaste klienter, hvoraf mange er kommet hos mig i flere år – så jeg har virkelig haft travlt, og for det meste har jeg nydt det og syntes, at det var både sjovt og interessant. Ind i mellem har jeg også bare været træt, træt og træt endnu engang, og det har betydet, at jeg næsten har lært at gå i seng i ordentlig tid :O) Det har jeg ellers aldrig været god til, men jeg har erkendt, at jeg er nødt til at lytte til min krop for at kunne klare hverdagene.
OK, det gi’r jo også lidt ekstra smør på brødet, og det klager jeg bestemt ikke over, tværtimod er det jo rart ikke at skulle vende hver eneste 25-øre !

Jeg har af og til i dagbøgerne beklaget mig over små-skavanker og ”vaklende” helbred, og det endte jo med at jeg i starten af april fik konstateret for højt stofskifte og kom i behandling med medicin. Det har jeg været siden, og sådan et stofskifte er åbenbart slet ikke så nemt at få styr på, for nu er det vendt, så det faktisk er for lavt pt. Stofskiftet har indflydelse på alle kroppens celler (bortset fra dem, man har i hjernen, tror jeg), så det har ind i mellem givet mange ”underlige” symptomer. Lige i øjeblikket er det min vægt, der generer mig mest, for jeg fylder meget mere, end jeg bryder mig om. Min medicinering er ændret, så jeg håber snart, der kommer balance i tingene igen, også så vægten kan blive normal. Jeg tror, jeg har svinget frem og tilbage med 6-7 kg i de seneste måneder, og det er altså ikke nemt at få tøjet tilpasset efter - og i denne sommertid, vil man jo helst være så slank som muligt, og det er jeg altså ikke – øv :O(

Midt i april mødte jeg helt tilfældigt en gammel veninde, som jeg ellers ikke havde set i ca. 16 år. Det var en dejlig overraskelse at se hende igen, og vi har nu mødtes et par gange siden og snakket og mailet en del, så venskabet er absolut genoptaget – dejligt…!

Min have har jeg skrevet om flere gange, så ingen er vel i tvivl om, at jeg holder utroligt meget af den. Jeg er derude så meget, som min tid tillader, men det er ikke altid så meget, så jeg synes slet ikke jeg får nydt det, som jeg egentlig gerne vil. Mit drivhus er færdigt, så jeg har da gang i tomater og agurker og lidt sommerblomster m.m., og engang – nok ikke i år – får jeg nok også gang i alt det formeringsarbejde, jeg så gerne vil. Under alle omstændigheder er det rart, at muligheden nu er der, og drømmene om det holder nok også, til tiden kommer.


Der er sikkert mange flere hængepartier fra mine dagbøger, men nu har jeg i hvert fald forsøgt at følge op på et par stykker af dem – mest for min egen skyld, men måske også lidt for jer derude, som måske bruger energi på at læse mine ord..!

I den kommende weekend skal vi holde dobbelt-fødselsdag. Lene bliver 19 år og lille Job bliver 1 år – så vi fejrer dem alle 20 tilsammen..! Ikke alle kommer hjem, men en del af flokken gør, så det skal nok blive hyggeligt.
Men før weekenden er det jo Sct.Hans i morgen, og selvfølgelig skal vi da i den Geografiske Have præcis som vi plejer. Jeg har stegt frikadeller til det i aften, og så køber jeg vist bare kartoffelsalaten i morgen – orker ikke at lave den selv denne gang, så jeg snyder lidt for at det hele kan blive nemt i morgen. Bare så vejret bliver tørt..!!!

I næste uge begynder ferieforberedelserne så for alvor – der er kun en uge til vi sætter næsen mod Nord, Peter og jeg – og uhha hvor jeg glæder mig, og det ved jeg, at Peter også gør.

Lige NU vil jeg blive klar til at rejse en tur til drømmeland – så godnat derude..!

Kærligst
Wildrose

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Lidt status... er publiceret 22/06-2006 22:52 af wildrose.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.