Saa er jeg sytten aar. Altsaa gammel. ??!

Kan ikke faa ind i mit hovede at naeste gang er det atten det gaelder, og saa er jeg voksen...eller, saadan fungerer det inde i mit hovede i hvert fald...men kan stadig huske hvordan det var at glo misundeligt paa de stooore 6,klasse-piger og at kigge paa de uopnaaelige ottendeklasses drenge, og her staar jeg alene i canada paa et fremmed sprog med den ene fod i gymnasiet. Hvad skete der med den moerkeraede pige?

hun er der vist stadig. Det der med at kalde paa hunden for at gaa ned i kaelderen er en vedholdende vane, men paa den anden side...bare fordi at tallet har aendret sig er jeg stadig mig. Min foedselsdag var bare en skoledag som altid, for familien havde for travlt til at fejre mig. Saa at gaa i seng et aar aeldre var det samme som altid. Synes nu det er det samme hvert aar; der er altid en maerkelig knude i maven der forventer et eller andet filmagtigt droemmeeventyr der skal komme og aendre hverdagen for altid i bedste harry-potter stil...

maaske var det aendring nok at blive vaekket til en fransk happybirthday sang og se et quebecsk flag paa bordet og smaatude over det enormt flotte lange brev som min ellers alvorligt ordblinde danske veninde har kaempet sig igennem og skrevet til mig...

Der sker saa mange ting, det er haabloest at forsoege at forklare det hele; de naeste fire weekender er allerede fyldt ud, og sjovt nok med ting jeg aldrig i hele mit liv har gjort foer; taenk at man kan aendre sig saa meget som person paa saa kort tid...det foeles som om jeg har vaeret her i ti aar, men det er kun 5 maaneder! Paa den anden side - kan huske som igaar da jeg stod af flyet... Bliver sdaa saert at komme hjem igen. Til mor og far. Og mit hus og mit vaerelse og dejlige skoenne aarhus......

Tror saamaend godt jeg kunne flytte til udlandet et aars tid og arbejde engang, uden problemer, familien savnes men det er ikke saa slemt; det er ikke det, der er vaerst. Det er maerkeligt, men det jeg savner mest...det er Danmark. Mit land, mit sprog, min kultur - at foele mig hjemme og kende alle spilleregler, den flotte natur, det graa vejr, havet, menneskerne...der er en masse der kunne og burde aendres, det ser man klart efter at laere en anden kultur saa godt at kende, der er meget der kunne forbedres; men uanset hvor meget jkeg holder af Quebec, saa er det Danmark jeg elsker med hjertet...