Jeg er ellers på vej i bad og derefter i seng, men fik lige lyst til at skrive lidt på en fin blank side...

Jeg har siddet og foldet brochurer til den messe jeg skal på her i weekenden. Jeg har lavet en ny fin brochure, og jeg er faktisk godt tilfreds med resultatet, så nu håber jeg bare den falder i god jord hos mulige, fremtidige, kommende klienter.

Ellers sker her egentlig ikke så meget, dagene går den ene efter den anden. Tidligt op, på arbejde, hjem, fyre op, hente brænde til det næste døgn, gøre klar til at modtage klienter, måske besøg af en af pigerne, lidt aftenhygge her ved pc'en eller ved fjernsynet, i seng, og så forfra igen....

Jeg "krydrer" mine dage med alt for meget røg. Jeg tør sommetiger slet ikke tænke på, hvor mange cigaretter jeg kan nå at ryge på en dag - men det er mange, alt for mange..! Det koster både penge og helbred, og jeg ved det godt..! Peter er jo absolut ikke-ryger, og det får mig meget tit til at være opmærksom på mit forbrug, men desværre ikke på en måde, der tilskynder mig til at stoppe. Han sagde til mig for et stykke tid siden, at han sommetider kan blive bange for at miste mig, bange for at jeg skal dø af lungekræft i hænderne på ham. Det gjorde et vist indtryk på mig, tænk at et andet menneske er interesseret i om jeg er levende eller ej...!! Det ligger et sted i min underbevisthed hele tiden, tror jeg... Gid det dog må inspirere mig til at få stoppet inden længe. Jeg kan faktisk også godt selv blive helt bange for tanken - jeg har røget så meget i så mange år, kan jeg mon blive ved med at køre på "fribillet", eller kommer regninger lige pludselig faldende ned i mit skød...? Ingen andre end jeg selv kan bestemme om jeg vil ryge eller ej, men skal nogen anden hjælpe mig, må det være Peter, der med al sin kærlighed vil være den eneste, der kan nå helt ind til mit inderste..

Hmmm, sikke tanker at ha' sådan en tirsdag aften, men det er vel fordi, jeg skal forsøge at tage dem alvorligt, at de netop melder sig nu, hvor jeg sidder her for at skrive lidt til dagbogen.

Min kat, Frida, ligge liiige så lang, hun er, i min sofa - jeg tror hun er en hel meter i udstrakt tilstand..))) Når jeg rejser mig om lidt for at gå i badeværelset, følger hun efter mig ud til trappen, hvor hun lægger sig på 6.-7. trin og venter på, jeg kommer ud igen. Når jeg sætter min fod på trappens nederste trin, piler hun som et lyn op på 1. sal, hvor hun gør hvad hun kan for at fange mine fingre på gelænderet. Når jeg åbner døren til soveværelset, flyver hun nærmest ind under sengen, hvor jeg så kan høre hende pusle rundt, mens hun spinder velfornøjet, indtil jeg har slukket lyset og lagt mig til rette i sengen. Så kommer hun snigende op til mig og placerer sit luksuslegeme på mit bryst med hovedet helt ind til min hals, og der bliver hun så liggende så længe hun kan få lov.
Sådan er ceremonien hver eneste aften, når vi to er alene her i huset, og det er faktisk ret hyggeligt...!


Kærlige godnathilsner
Wildrose