For et par dage siden fortalte en veninde mig, at "B, du kan snakke med alle." Jeg grinte lidt af det, og spurgte hende hvorfor hun sagde det.
"Joh, alle mennesker vil gerne snakke med dig. Du er som en magnet på folk."
"Hm." Svarede jeg undrende og glemte det ret hurtigt igen.
Da jeg så i dag stod ude foran opgangen og bøvlede lidt med nøglen, kom der en mand hen (omkring 35 år) og spurgte mig om jeg boede i nummer 7.
"Jah." Svarede jeg langsomt og kiggede forundret på ham (imens min sære fantasi begyndte at snurre).
"I stuen?" Spurgte han så, hvilket fik mig til at stirre mærkeligt på ham, og tænke om han var helt normal?
"Neeaj." Svarede jeg undvigende.
"Hvor så?" Spurgte han interesseret.
"Aller øverst oppe." (hvilket er 2. sal) svarede jeg.
Han stillte mig flere underlige spørgsmål, men blev efterhånden meget sjov at snakke med.
Efter et stykke tid sagde han så
"Vi ses. Jeg kommer nok forbi engang."
Hvaaad? Tænkte jeg skrækslagende og begyndte at tænke på økser m.m. eller om han en dag ville komme og ringe på?!

Måske virker jeg som en magnet på folk?? Jeg ved det ikke, men jeg har tit sådanne oplevelser som overnævnte (hvilket jo ganske hyggeligt!).

Dicte.