Tilbage efter påskeferien.

Jeg ved ikke hvad der skete i starten af ferien. Åhh hvor var jeg bedrøvet hele tiden. Det var en dyb skuffelse at mærke hvordan smerten bare IKKE fortog sig selvom jeg fysisk flyttede mig. Man burde være klogere...

Jeg havde sådan brug for at komme væk lidt og brug for at være sammen med min lille dreng uden hverdagen med skole og vuggestue. Det slog bare monster-hårdt at jeg ikke havde humøret med mig.

Det blev dog bedre som dagene gik og da vi nåede mormors oase havde jeg fået styr på mig selv.

Hvor har det været fantastisk at dele lille Emil med min søster, hendes drenge og mormor. De synes han er FANTASTISK og sjov. Det betyder så meget at kunne dele ens egen begejstring over sit barn med folk som også holder af ham. Dér savner jeg virkelig min mor!

Så vi hammer-hyggede os, gik i haven og Emil hjalp mig med at stable brænde. Det var sgu så herligt.

Han snakker hele tiden. På en fed og intes måde pludrer han de vildeste sætninger ud i luften og ind i mellem kommer der så "rigtige" ord.

Mormor antydede at jeg så bleg, tynd og trist ud. Hun foreslog at jeg købte mig noget farverigt tøj, tog én dag ad gangen...også gik en tur i solarium. Ok! Det fik mig lidt op af hullerne og jeg indså jeg måtte gøre noget. Så hertil formiddag har jeg brugt 1400 kroner på farverigt og lækkert tøj. Nogle penge som jeg absolut ikke burde bruge på andet end bleer og mad...men jeg gjorde med oprejst pande. Jeg bruger næsten aldrig nogle penge på mig selv. Når jeg kigger efter tøj, ender det altid med børnetøj og selv vader jeg rundt i mine sorte slidte klude.

Pyt...snart kommer der børnepenge, næste måneds udgifter er ikke så slemme også har jeg endda hørt om den her SP-opsparing man kan få udbetalt fra juni af. Det skal nok gå.

I går havde jeg en lille snak med naboen her på gangen. Hun flytter på onsdag og fortalte at det går rimelig hurtigt når man først er på "listen". Dejligt... Vi blev enige om at det slet ikke er så slemt at bo her og faktisk var det rart at komme hjem efter ferien.

Derudover har jeg lige talt med S. Min gamle lejlighed på Vesterbro, den jeg lejede af vores fælles veninde, bliver snart ledig. Marie opsiger den omsider og hun vil foreslå boligselskabet at jeg kan overtage den. Jeg ved godt at chancen for dette er...1% eller sådan noget, men tænk engang? Jeg ELSKEDE den lejlighed og vil vildt gerne tilbage.

Fedt at være i godt humør i dag og NEJ ulykken ligger ikke og lurer rundt om hjørnet. Nu vil jeg sgu give mig selv LOV til at være glad!