”Skal liiiige…..og liiiige også liiiige!” Nu har jeg fumlet rundt om mig selv i fire timer og fundet på undskyldninger for ikke at nå toget.

Det er dog bare uden tvivl den mest RØVSYGE togtur man kan forestille sig. Specielt når solen skinner udenfor.

Men NU er jeg fast besluttet på at nå afgangen klokken halv fire og det giver mig en halv times tid foran computeren.

Jeg har lige læst et dagbogsindlæg hvor der bliver skrevet om et specielt forhold til en slikbiks m.m.

Hvor er det dog rart ikke at være den eneste med disse luner.

Jeg er lige vendt tilbage fra min udlejer, som skulle have nogle papirer.
Jeg tænkte ”SKAL jeg sidde og stege gennem den keeedeligste togtur der findes, skal det IKKE være uden noget til munden”. Jeg er jo også af den kaliber, som absolut ikke kan gå i biffen uden en eller anden form for snask. Det har jeg dog erfaret godt kan lade sig gøre, hvis bare filmen er underholdende og fængende nok!

Men en togtur uden? NIKS, den holder bare ”nada”!

Problemer med mig og sukker, er bare at jeg nok ikke kan tåle alle de farve –og tilsætningsstoffer. Har jeg spist meget slik, sveder jeg som en flodhest i sauna hele natten. Ja, jeg må nogen gange stå op flere gange i løbet af natten og skylle mig over og skifte sengetøj. Det er enormt belastende og forstyrrende når man i forvejen har periodisk insomnia.

Min grønthandlers udvalg af frugt er forbløffende lækkert for tiden. Jeg fandt kirsebær og vindruer. Men hans enorme bøtte af mine yndlings slikkepinde lokkede og jeg gik om bord!
Det er altid med lidt røde kinder, at jeg spørger om jeg må ”grave ned i bunden”. Han griner altid jovialt og hjælper mig med at finde de hvide og røde.
”Du li’ jordbær jaaa?”
”Åh ja!”

Men der var kun 2 tilbage (ud af en bøtte på mindst 100…forrykt! Jeg må åbenbart ikke være den eneste!) og jeg havde svært ved at skjule min skuffelse.
Han pakkede mine ting i posen og smed en eller anden karamel ned ”Den er til dig!”. Det var nu rigtig sødt af ham og jeg prøvede på bedste vis at virke taknemmelig. Han må ha’ set min fortvivlelse og kaldte mig tilbage.
”Du li’ jordbær jaaa?
”Åh ja!” Vidste ikke helt om han ville tvære rundt i min skuffelse eller hive en splinterny bøtte frem og lade mig ”grave”!
”Så du ska’ ha’ jordbær!” Og frem tog han en flot stor bakke helt friske postkasserøde jordbær.
”Til dig”
”Gratis”
”JAAA selfuli gratis!” smilede han.

Han er bare en flink flink mand den grønthandler og nu skal jeg den ondte-fløjtme hygge mig med mine jordbær og læsning på den røvsyge togtur.

Halleluja for vores luner og for dem som forstår dem!

Også tager jeg på landet!