Stået op kan ikke sove..

Efter sidste indlæg med historien om Graveren følte jeg mig nærmest forfulgt havde jo dårligt smækket indlægget op inden meddelelse om død kom til mig..
Martin min kærestes børnebørns farfar er gået bort ja det var jo så d 3. ugen gik begravelse fredag d 8 i Rødhus kirke...
Natten mellem fredag og lørdag en pige på 16 år leger på limfjordsbroens gelænder falder ned på fliserne ved dykkerkluben i Nørresundby væk stedet er nu fyldt med blomster og lys, ser mange der kigger forbi forsøger forstå få livet til at gå videre..
Gøre sig umage nyde livet hmm synes jeg er kørt fast..
Ser min kæreste i mørkt hul, et hul jeg ikke formår få hende op af og når hun ikke sprudler går mit liv ligesom også i stå.. måske skal jeg være der mere større nærhed når vi er sammen istedet for hver vores computer.. Det er hårdt når jeg er væk at vide min kæreste sidder i et koldt hus høre hun ikke magter tænde bålet i fyret varme huset op.. istedet sidder hun under sin dyne i sofaen krøller sammen og bliver kold sidder fast.

Livet her i skoven alene i det nordjyske ikke god til at skabe relationer komme ud møde mennesker, har sikkert lyst til masser af liv, alligevel holder jeg mig tilbage, måske for ikke skuffe kæresten hmm kan jeg bare ikke finde ud..
Manden med tusinde løse relationer, masser af mennesker krydser min vej især på turene gennem jylland.. enkelte der brænder fast i mit indre giver drømme og fantasier, drømme der kun er en løgn, drømme der aldrig bliver..

Og med alt det død kommer tanken til mig når jeg det igen at føle mig lykkelig i mit liv inden jeg tager vognen væk herfra.. Sidder her i kupeen venter mens livet bare drøner ligegyldigt forbi..

Er sikkert bedre til at beskrive alle de der små praktiske ting i som får alle til at sige "sikke et travlt fantastisk rigt og dejligt liv" måske er det enda lige ved jeg selv tror på det, men i nat er alting sort helt sort..

Sov godt derude
SES Peter