Nørj....jeg blev ked af det igår....græd. Hans sendte en sms....hvor han fortæller at han er ved at falde til - men at han hellere vil til min by og nok snart kommer. Jeg ved ikke hvad han ville med det. Imorges sendte han så en sms igen...som jeg vågnede af. Jeg svarede den ikke. Hvis han vil mig - så må han virkelig vise at han vil mig. Jeg stoler ikke på ham....jeg er så såret af ham. Helt vildt. Min oplevelse er at han gav mig håb og drømme...vækkede min lyster igen...jeg troede jeg var ved at opleve kærlighed og glæde igen....for bagefter at smutte i det blå.

Jeg kan kun se at han ikke er god for mig...han skal vist bevise meget mere end han tror...og det tror jeg ikke er det værd - hverken for mig eller ham. Tænk...at være så krævende fra starten af et forhold.

Jeg vil ikke engang være hans veninde. For første gang har jeg virklig lyst til at vende en person ryggen. Jeg gider ikke engang være sød og venligt. Joh...kun lige en høfligheds tid - og ikke mere. Jeg kan jo ikke andet....og det vil jeg godt. Hvad jeg IKKE må gøre, som vil ligne mig er....at jeg stiller mig op og ser ud somm om jeg er forelsket.....*grgr*

Pat er helt væk.....han må blive den person, som jeg elsker og nyder - og det kan kun blive en speciel kærlighed på den måde. Andet kan jo heller ikke lade sig gøre.....han følger sin ambition :o) og det er som det skal være.

*QnuZ*

~SommerFuglen~