Løb og undskyldninger

Sommer
Hanna Fink (...
8 år siden
Dagen tiltaget 2timer og ...
Hanna Fink (...
12 år siden
Min første dag på fyldepe...
Wonderadult
12 år siden
Så er det snart juleferie...
Michala Esch...
16 år siden
Hverdagen
Hanna Fink (...
11 år siden
Hypergrafi
Camilla Rasm...
16 år siden
Måske nattøjsdag
Hanna Fink (...
12 år siden
Еnke
Halina Abram...
7 år siden
En lørdag.
Michala Esch...
16 år siden
den første dag år 2013
bondeven
12 år siden
Jamen det var jo sjovt
Kellany Bram...
12 år siden
Personlig udvikling
Rud Stenfisk...
3 år siden
Prego og ikke for sarte s...
Racuelle Hei...
8 år siden
Tab og vind med samme sin...
Michala Esch...
17 år siden
Anden dag på Fyldepinden
Gaffa Brandt
12 år siden
Selvdestruerende selvreal...
Kasper Lund ...
8 år siden
Vi har fået altaner i vor...
Ruth Christe...
8 år siden
Souvenir fra barndommen
Olivia Birch...
10 år siden
Driving home for Christma...
Camilla Rasm...
8 år siden
Markedspladsen.
Ruth Christe...
8 år siden
Glædelig Jul til alle
Poul Brasch ...
9 år siden
Beskæring af roser
Hanna Fink (...
12 år siden
Sidste nyt.
Hanna Fink (...
4 år siden
Dagen idag virker langsom
Kellany Bram...
12 år siden
Kaos tur hjem...
Anastasia
13 år siden
Makrel madder og fødsler
Racuelle Hei...
8 år siden
Søndag morgen stod vi op til store løbedag.

Firmalogoet trykt på lækre t-shirts og afsted med os.

Havde lige en surhedskrise over at være druknet i ufærdige projekter og dårlige økonomiske prioriteringer.

Teak har købt dele til sin superbil. Unødvendigt, for den kommer ikke ud og køre lige med det første alligevel - til det har han ALT for travlt. Dumme penge at bruge lige nu.

Teak har så småt sat gang i at sætte varmepumpe op, men nøej det går langsomt. Hans lillebror var på besøg i weekenden, og så skete der endelig noget. Han fik skummet et rør fast i væggen, og gik i stå igen, fordi der manglede kabel. Men nøej altså, at han kom videre gjorde virkelig verdens største forskel - at der skete noget. Wauv!

Inaktiviteten krydret med en drengerøvsmiddag med hans lillebror og kammerat, fik skummet godt op i hidsighedsvandglasset, fik bare nok af den regulære dumhed. Selvom jeg i bakspejlet selvfølgelig godt kan se, at de var sjovt! Enormt sjovt at finde på at kombinere brun sauce og Squash-sodavand og drikke det. Endnu sjovere at kombinere cola og brun sauce. De var flade af grin. Jeg sad og forsøgte at læse i et værelset ved siden af, og krummede tæer som sidebeskæftigelse. Kammeraten blev kørt hjem, og efterfølgende gik Teak og lillebror ind til computeren, hvor de fik flere timer til at gå. Nøej jeg kunne have begået mord. Ikke en dyt hjælp med oprydning eller lignende. Så jeg bestemte mig for, at jeg heller ikke gad rydde op, og lod det hele stå. Hvilket valg har man lige, når man har været ude og shoppe hele dagen? Jeg var træt, gad ingenting, hvilket meget sandsynligt bidrog til negativiteten.

Tilbage til søndag, løbedagen. Til nordsjælland sammen med kammeraten - Teaks lillebror blev hjemme og passede hund (og tv). Forventede meget lidt af mig selv - jeg har ikke fået løbetrænet det mindste, og Teak mente ikke jeg kunne være bekendt at løbe og være asocial med ørepropper i ørene, så lod headsættet til telefonen blive hjemme. Så langt, så godt. Forsøgte at forklare ham, at jeg ikke er en social løber. Jeg gider ikke snakke og løbe. Han blev vist lidt skuffet go ked af det, men selve løbet gik heldigvis uden problemer. Faktisk gik løbet drøn hamrende godt. Han havde vist ikke forventet det af sig selv, men drengen løb hele vejen! Jeg overhalede lidt flere mennesker end ham, men han holdt ved det meste af vejen. Perfekt. Var lige 10-20 meter bagved hele tiden. Så jeg kunne dreje hovedet og sende ham et heppende smil, når der ikke var overdreven fare for at blive kørt ned af lidt for omsiggribende aktiv mor med kondiklapvogn og fire hyperaktive drenge. Jeg endte med at være et par minutter hurtigere. Havde et super godt løb. Udmærket tid, træningen forud taget i betragtning, og manden min kom også i mål, efter at have løbet hele vejen. Total sejt. Total optur og total glad bagefter. Nåhr ja, og heldig som jeg (jo) er, jamen, så vandt jeg da ovenikøbet lige en løbetrøje. Ikke tosset.

Vi kørte hjem, hentede lillebroren og tog ham med på Flyvergrillen. Vi kørte forbi Silvan og købte lidt stumper, så pumpen kunne blive sat op. Endte selvfølgelig med at glemme noget, så den kom heller ikke op den søndag. Men der skete noget. Der er styr på manglerne. Mm. Optur.

Derhjemme står en kæmpe opvask og venter på mig, det er fedt fordi at det ikke rør mig ligenu. Jeg er på arbejde hos GC. Fik fortalt ham om hans meget upassende udmeldinger under sidste druktur, og krydrede med at fortælle at hvis det var normalen, så måtte han gerne finde en anden til at arbejde for sig. Han blev flov. Meget flov. Fik et meget stort undskyld.

Derudover går turen til toppen af Nordsjælland. Det passer mig fint. Slipper for et nederen projekt, som er kørt helt i hårdknude.

I morgen er der skole igen, fire timer med forelæsning, så lidt mere gruppearbejde og så skal det formodentlig afleveres - hvorefter et nyt projekt hænger og skal laves. Den ene i gruppen er håbløs. Ikke bare håbløs, men fuldkommen håbløs. Havde glemt hvor meget energi det kræver. Puha.

Heldigvis er det hele overstået i morgen. Det bliver rart.

Stille og rolig knald på.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Løb og undskyldninger er publiceret 01/10-2012 11:52 af Sophie Hatter (Femininum).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.