Jeg har lige udforsket en ny side af Fyldepennen; chatten. Hø-hø….kunne slet ikke finde du af at komme ind i samtalen og følte mig udenfor.

Mine aftener ligner hinanden. Når Emil sover klokken ca 20, er jeg overladt til mig selv. Det er egentlig rart…jeg har vel ”fri” men kan ikke rigtig finde ud af at bruge tiden.
I løbet af dagen tænker jeg på hvad jeg kunne tænke mig at lave om aftenen. Men når jeg så når dertil, er min energi så dvask, at det ikke bliver til meget andet end at tjekke mail, spise lidt, ryge et par cigaretter (en vane jeg skiller mig af med på fredag) og ellers glane lidt på nettet. Jeg føler mig lidt alene, er for træt til at være social men trænger alligevel til lidt samvær. Man hører så meget om ”chat” overalt, så jeg gav Pennens en chance. Måske skal jeg bare have det rette tilløb?!

I dag har jeg været hjemme forbi min veninde. Det var dejligt at være flere hænder om min lille baby. Tror jeg bør komme ud med ham noget mere. Han virker ret så mor-glad og fik ret meget bæmund hver gang jeg var uden for hans synsfelt. Jeg har jo altså også været rigtig meget alene med ham i lang tid.

Nå, så det vil jeg bestræbe mig på for fremtiden.

Jeg købte et par bukser i dag. Dejligt at give MIG SELV noget. I morgen skal jeg tilmed klippes…hooooold da fast jeg flotter mig.

Fredag skal jeg magnetiseres røgfri! Ja det lyder rasende alternativt, men det har gjort en inkarneret storryger røgfri efter 40 års last. Han holder stadig efter halvanden år og udtaler; ”Jeg har ikke haft lyst til en smøg siden!” Jeg ved godt at det også kræver den rette indstilling…DEN HAR JEG! Jeg er træt af de skide lorte smøger og tænker mere og mere over, hvor absolut tåbeligt det er at pine mig selv med en så klam vane. Så kan jeg desuden heller ikke byde Emil det…selvom jeg hvæser røgen ud af vinduet. Jeg ammer ham jo altså!

Jeg snører ærmerne op og lader damen kører hendes magneter hen over mig. DO your thing…YES jeg tror på det!

I går skrev jeg en meget ærlig mail til Lars. Jeg skrev meget til ham om ”ansvar” og bad ham tage hans. Enten det eller at han så bakker ud. Jeg kan ikke det her svævende noget, hvor han er der men alligevel ikke. Skal vi være to om det her, må han også komme på banen.
Som altid fortryder jeg at være konsekvent overfor ham, men jeg har sendt mailen af sted.

Foruden det…hvad F***** ønsker man sig i dåbsgave? Hellere give nogle ønsker, end at få en sølvbelagt sut og et drengetegn i kæde. Men hvilke???