Nu er det over to måneder siden, vi fik aflivet Bob, den ene af vores gamle hunde, jeg tænker nogle gange over, hvor hurtigt man "glemmer" dem man holder (holdte) meget af.

Jeg er kommet til den "konklussion" at grunden til at man "glemmer" så hurtigt er, fordi man har gode minder fra den tid vi havde sammen, det er det samme, som når man siger, der skel 20 gode oplevelser til at opveje en dårlig oplevelse og heldigvis er det kun gode oplevelser/minder, jeg har, når jeg tænker på Bob, det er rart at alle de 12 gode år vi havde med ham ikke blev "visket ud" af en dårlig periode med sydom og smerte til sidst før han sov ind.

Når savnet så kommer, som det gør af og til, så er det alle de gode oplevelser man tænker tilbage på, det er dejligt, men gør samtidigt ondt....