Klokken er ved at være over min sengetid, men jeg kan ikke dy mig. Jeg må lige skrive et par ord til min dagbog. Det er så dejligt at få luftet sine tanker og se dem stående skrevet sirligt – række efter række.Tænk at af 28 små bogstaver – vokaler og konsonanter kan skrives uanede mængder af ord og bøger. Tænk engang – Bibelen er der brugt sølle 8 vokaler og 20 konsonanter på og der står jo en masse i denne vidunderlige bog.

Det har været en dejlig dag, bortset fra min ryste i højre arm og ben. Det er til, at blive endnu mere tosset af, end jeg er i forvejen. Konstant ryste og som om musklerne i skulder og overarm er tunge som bly. Heldigvis skal jeg til neurolog på fredag, så jeg er næsten sikker på, at blive øget i medicin – men bare det hjælper, så er det jo også lige meget. Det er utroligt dyrt medicin – jeg havde ikke drømt om, at skulle bruge så mange kontanter på, at have en rimelig tålelig tilværelse. Det nytter ikke at beklage – så det lader jeg så være med. Men jeg havde gerne været den trælse sygdom foruden.

I eftermiddag har jeg syet lidt, men sytøjet drillede, så det var begrænset, hvor meget det blev til. Efter spisetid og TV-Avisen tog jeg i strikkeklub. Det var hyggeligt at mødes igen, for vi havde ikke set hinanden siden først i december, sidste år.Så snakken gik – nok mere end strikkepindene. Jeg hækler og det blev da til lidt, for når jeg hækler, ryster jeg ikke – men hvem kan hækle uafbrudt?

Så dumpede der en indbydelse ind af døren – atter en gang. Vores påske i år går med, at rende til fest. Skærtorsdag er der en 60 års fødselsdag. Langfredag skal vi pynte til sølvbryllup. Påskelørdag er der morgensang og fest om aftenen i anledning af sølvbrylluppet og for at det ikke skal være hel løgn, så er vi inviteret til 60 års fødselsdag påskedag kl. 9.30. Alt sammen ved naboer –

Jeg bliver helt forpustet og beslutter mig for at sætte en afsluttende punktum for denne gang. Inden jeg helt løber, vil jeg sige, at jeg svarer på ubesvarede breve i morgen.

Godnat og kærlig hilsen fra Nellemor.