..and there it is...

TIDEN
" Man kan ikke se den..kun fornemme den", sagt af en ukendt skuespiller i en dødsyg film, men alligevel kan jeg huske det.

Og i disse tider hvor jeg egentlig burde skifte folkeregisteradresse til mit arbejde, kan jeg virkelig fornemme den. Og hvor går den dog hurtigt!!
Nej, den går faktisk ikke. Den spæner!!

FORVENTNINGER
Endnu engang fik jeg bekræftet, at jeg ikke skal sætte mine forventninger op.
Endnu engang spændte forventingens gudinde ben for mig og hev mig ned i muldet. Endnu engang fik jeg bevist, at man ikke skal glæde sig til noget før man er 110 % sikker på at det kommer til at ske.



TRÆTHED
At være så træt i hovedet at man skal bruge de sidste kræfter på at sætte fem sætninger sammen og man opdager at man er i gang med at sige den værste gang volapyk nogensinde. At bare det at skulle tænke, kan få een til at ryste opgivende på hovedet og ønske at andre kan læse sine tanker, så man ikke behøver at tale.

VELLIDT
Fik jeg at vide at jeg var. Men hvad er egentlig det?
er man så grå? Går man så på kompromis med sig selv?
Eller ER det som det lyder?
Og hvorfor stiller jeg spørgsmålstegn ved noget positivt.

KOMPETENT
Var også eet af de begreber der blev klistret bag på ryggen af mig.
Og hvorfor gjorde det mig mere glad end det andet?
Er det fordi det er fagligt relateret og nemmere at synke?
er det fordi jeg kan tage mere afstand til det og at dette klistremærke er sat på ryggen af den anden camilla?

DET PUDSIGE
var at jeg fik at vide, at den person, som jeg har haft store problemer med at tolerere, lignede mig på utrolige mange punkter.
Den sved! Den har jeg tygget på i lang tid og tygger stadig. Klumper hober sig op i tandkøddet.
Brudstykker fra timerne i psykologi popper op og jeg kan kun ryste på hovedet. Så det er DERFOR....

(H)JERNETÆPPET
I den tid hvor jeg ikke har tænkt, er der ophobet så mange ting, som jeg ikke har haft tid til at smide ud. Men jeg kan mærke bulerne. Jeg kan høre nødråbene fra mine neuroner, der skriger på hjælp, fordi de er ved at blive kvast af den manglende plads.
Men jeg har ikke tid. Den maser mig udefra mens jeg bliver mast indefra.

...and there it is...