Drømte jeg var hjemme i dk igen. Var hjemløs, men opholdt mig på en eller anden vis på et skoleagtigt mørkt offentligt sted. (mindede meget om min gamle skole et 70'er byggeri, med lange mørke korridorer i brune mursten og kun med et par høje smalle slidser til at lukke lys ind. Jeg var lidt i et opholdsrum, uden vinduer, med en kæmpestor blå institutionel sofa til at udfylde rummet. Jeg havde min bærbare mac og min iphone med. Der var også tv i rummet. Ved siden af 'rummet' var der en slags kiosk. Ikke en rigtig kiosk, mere en slags kontor, hvor de havde nogle slikposer og en lille pengekasse. Jeg gik ikke derind, men kunne huske jeg havde været der før. Ude på gangen fandt jeg en papkasse med papirer i. Jeg snusede rundt i kassen. Det var breve og papirer alle vedhæftet en slags dokumentark. Jeg fandt en stak med mit navn. Det var breve og ting jeg aldrig havde modtaget med posten, som på en eller anden måde var blevet tilbageholdt eller opsnappet af 'det offentlige'. Der var også en af mine gamle skitsebøger. Jeg bladrede den igennem. Jeg kan ikke genkende tegningerne, de var lavet med farveblyanter, men jeg kunne genkende den i drømmen. Jeg begyndte at sortere de ting fra, som bar mit navn. Men pludselig kom der en kvinde ud fra et af kontorene og spurgte, hvad jeg lavede. Instinktivt forsøgte jeg at bortforklare det med kassen, instinktivt vidste jeg, at jeg ikke måtte fjerne posten, selvom indholdet bar mit navn. Hun sagde ganske rigtigt til mig, at jeg intet måtte tage fra kassen. Derimod stod der en anden kasse, som jeg godt måtte kigge i. Men den rummede kun skrammel. Kvinden begynder at bakse med arkivskabene indbyggede i væggen. Forsøger at presse mere ind, beklager sig over støvet der vælter ud. Hele stemningen på det sted er bare så offentlig... så offentlig... støvet, korridorerne, arkivmapperne, de grimme farver, den snerpede skrankepave... lugten en blanding af skole og plejehjem og linoliumsgulv. Jeg forsøger som en kriminel at få lusket de ting med mig, jeg allerede havde taget op af kassen. Og det er det sidste der sker, før jeg vågner. Den der fornemmelse af at luske og forsøge at snyde nogen, samtidig med angsten for at blive opdaget. Men det var en vigtig mission at få tingene med... noget var blevet gemt for mig i den kasse, nogen havde ført mig bag lyset, noget var gået tabt.

London er alrighty. Det er ved at gå op for mig, hvor stor den er. Byen. Ikke bare i geografisk størrelse. Men også i mentalitet. Man er så lille, man kender ingen, og man skal nok passe på den ikke tramper på én.

Havde en date med banker-boy søndag. Men han aflyste... noget med forældrebesøg. Havde egentlig afskrevet dealen lidt, men nu skrev han lige om jeg ikke kommer forbi til mad og film på torsdag. Lyder meget hyggelig. Rart med lidt flirt... det er lidt for længe siden.

Hænger meget ud med A og K... men de er lidt sløve i betrækket... så har været en del ude på egen hånd. Får også lavet nogle freelanceopgaver så det er fint. Tog med Abi til houseparty i lørdags hos hendes veninde Blair (som i Blair Waldorf).... petite, über-sofistikeret, forfinet lille ting. Make tea, not love... und so weiter. Sjov lidt kedelig type. Men faktisk ret søde venner. Snakkede ret godt med en russisk pige og hendes kæreste... skal mødes med hende og se en russisk arkitekturudstilling.

Er træt af O'm's (housemate - synes han var lidt lækker før jeg ankom dømt udfra FB billeder.... soooo not) + ny kæreste og deres skrige-sex. Seriously! Den her pige er bare Monica Seles i 10. potens på lagnet. Det er sådan ekstrem skrige... skrige.... skrige.... lyder lidt som hvis man bandt en kællingeknude på Django (huskatten)... så går det over i sådan mere mågeagtige lyde... for til sidst at ende i hundeslagsmål. Picture that! Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro jeg havde besøg af excorsisten...... paranormal activity... and what not.