..men før jeg når til dertil, hold da FAST for en 31. december/1. januar!

Først - arbejde hos GC. Fik ham op, mens jeg blev indviet i dagens planer. Der ville komme nogen senere og hjælpe med at sætte borde og stole op, imens det foregik havde han tænkt sig at jeg skulle handle.

So be it. De kom lidt efter at han var kommet ud af fjerene, og så gik ræset igang. På to timer var jeg i Føtex og diverse specialforretninger omkring Frederiksberg 4-5 gange. Islaget gjorde turene temmelig spændende, antager at jeg var en af de heldige, der ikke skvattede - jeg nøjedes med at miste fodfæste for at genfinde det igen. Sikkert super skægt at se på - hjertet hoppede dog en anelse i halsen, særligt på turen hjem med diverse eg og lignende alkoholiske drikkevarer.

GC havde spurgt, om jeg ville hjem til Teak og holde nytår med ham. Jo tak, det siger man jo ikke nej til, mod at hente GC's dame et eller andet sted kl et om natten ---> deraf ædru nytår. Da beskeden om damens ankomsttidspunkt til GC tikkede ind, blev jeg ret hurtigt klar over, at det ikke var mig der skulle lave aftensmad hjemme hos Teak - skyndte mig at viderebringe ham den nyhed i en sms, så han kunne nå at handle de småting der manglede..

Damen, GC's ville være hos GC hos kl fem - hendes nytårsfest startede på bryggen klokken halv seks. Derfor var hun hos os klokken ganske lidt i seks. Min nytårsaften kuldsejlede lidt, da jeg sad i en bil på vej mod bryggen klokken seks, i stedet for at sidde klistret til majestætens nytårstale. GC undskyldte beklagende da jeg gik. Damen gad ikke majestætens nytårstale, hun ville gerne til fest straks. Havde jeg ikke været ansat havde jeg protesteret. Men jeg er ansat, så jeg makkede ret og kørte.

Ringede til Teak da jeg havde sat hende af og var på vej tilbage, selvfølgelig efter butikkernes lukketid. Om de havde sørget for aftensmad? Svaret var negativt. Spurgte om han havde taget kød op og handlet? Igen negativt svar. Kunne mærke humøret presse på i yderligere nedadgående retning. Håbede at han prøvede at være sjov. Sarkastisk. Ironisk. Selvfølgelig havde de da været ude og handle? SELVFØLGELIG??

På vej op af trappen til hoveddøren fik jeg en sms om mangel på cola. Cool, så måtte de jo have været ude og købe ind. Åbnede døren og stirrede ind i køkkenet. Tomt. Fuldkommende gabende tomt. Eller dvs. i præcis samme stand som jeg havde efterladt det i aftenen før. Rent. Ryddeligt. Klar til at blive brugt.

Åbnede køleskabet. Også præcis som jeg havde efterladt det. Intet rådyr taget ud fra frost. Ingen kartofler handlet ind. Nada. Nothing. Ingenting.

Kylede min taske ind på sengen og kørte hjem. Den stakkels lille lånte golf fik ALT hvad den kunne trække. Jeg var mildest talt tosset. Nytårsaften. Og ingen mad. Overhovedet. Hvorfor? Hvorfor kunne de ikke mande sig op og tage sig sammen bare EN gang? Rådyr kræver ikke andet end baconomsvøb og en tur i ovnen. Jeg spruttede da jeg kom tilbage med de seks dåser jeg kunne grave frem fra gemmerne hjemme. Smed kassen på bordet, og lagde mig ind på sengen hvor jeg fik den mest fantastiske velkomst af hundene, der straks puttede hos mig - tænker de var bange for fyrværkeri og andet krudt.

Lå der, og stirrede op i loftet, LÆNGE. Meget længe. Teak kom ind og kyssede lidt på mig, og spurgte til hvad der var galt. Snerrede af ham: "Ingenting".

Han gik igen.

Blev liggende. Længe endnu.

Da hundene hoppede ned, gik jeg ud i køkkenet og skramlede rundt med madvarer. Fik kreeret en pizza af rester fra dagen før, og smidt den i ovnen. Teak kom ud igen, da jeg var ved at tømme opvasker.

"Hvorfor gør du det, det kan vi altså godt selv finde ud af?"
"Nå, jamen så havde i nok gjort det!"

Han holdt om mig og kyssede mig lidt på håret. Jeg kneb et par sure tåre, og tømte videre. Han gik igen.

Smed pizzaen i ovnen og hyssede videre. Skramlede rundt i køkkenet og ryddede op efter mig selv. Han kom ud igen, da den var færdig.

(Bemærk baggrundsmusikken, der her lægger op til et vigtigt spændingsmoment!)

..og tog tyren ved hornene. Han holdt mig fast, og blev småsur. Ikke værre end at han talte til mig i et meget bestemt tonefald. At han han havde syntes det var særdeles underligt at jeg var kommet hjem - brast ind - brast ud - brast ind igen senere, uden at vende ind omkring stuen og sige - at mugge rundt med headsæt i ørene og ikke være til at komme i nærheden af ellers.
Han var stædig nok til at damen her gav sig, og lukkede munden op og fik fortalt hvad det handlede om, efter at han havde gættet det. En skodstart på nytårsaften og en forventning om aftensmad der ikke var indfriet. Og jeg var stadig sur.

Han meldte ud, at han ikke gad en roomie mere, der ikke lukkede op for posen og sagde når og hvad der var galt. Han drillede mig lidt med forventninger - jeg har fortalt ham at jeg prøver ikke at forvente noget, for derigennem at undgå at blive skuffet. Jeg måtte love aldrig at forvente at de lavede mad. Særligt mad måtte jeg ikke forvente de tog sig af. Og i øvrigt var intet i deres hus min pligt - såsom at tømme opvaskeren.
Selvfølgelig blev der sagt mere end det, men det var essensen. Han bad mig spise noget af pizzaen, men jeg havde på daværende tidspunkt mistet appetitten. Han prøvede længe, men det blev appetitten ikke ligefrem bedre af. Han fik mig med ind i stuen, hvor jeg brugte en rum tid på at nippe til noget cola. Ingen boose til mig, eftersom der som nævnt ventede en køretur efter midnat.

Teak har et eller andet med min stemme og sang. Han vil høre mig synge. Og han plagede mig nytårsaften. Helt vildt. Det endte med at jeg sang med på noget Phil Collins, lige ind i øret på ham. Skægt.

Drengene drak vodka og whisky. Roomie blev fuld, og Teak gjorde også. I den grad. Da klokken blev kvart i midnat fandt Roomie deres nytårscigarer frem. Teak greb sin i luften fra sin plads i sin lænestol og drejede over mod mig i sofaen.

Han begyndte at tale til mig, håbede at jeg ville huske det han sagde, for han hadede min tavshed. Cigaren havde han lagt fra sig på bordet, men tog den op igen.

"Jeg er nødt til at sige noget til dig"
"Okay?"
"Ja. Jeg kan virkelig ikke lide den her cigar, men jeg kan virkelig godt lide dig."
Hvad kan man gøre oven på sådan en kommentar, udover at stikke manden et stor-smil?
"Og jeg siger det lige for anden gang. Jeg kan virkelig ikke lide den her cigar, men jeg kan virkelig godt lide dig. Og tredje gang: Jeg kan virkelig godt lide dig, men virkelig ikke lide den her cigar. Og lige fjerde gang også, for det skal holde resten af aftenen. Jeg kan virkelig ikke lide den her cigar, men jeg kan virkelig godt lide dig".
"Tak altså" -->efterfulgt af mere smil fra min side, godt overvældet af mandens tilsyneladende pludselige trang til at være meget verbalt sød.

Om det så var så slemt at holde nytår med dem? Jeg rystede på hovedet..

Dernæst skete der noget meget mystisk. Han fløj op af sin stol, midt i et kys med mig, for at fare hen til den bærbare og sætte 90 års fødselsdagen på. Vi missede vist lige præcis de første par sekunder, men så var den der. Snublen over tigerhoveder, "Scchhkål Miiissss Sop*hik*hie".. Og Roomie grinede af det - sandsynligvis mest fordi han var fuld - så jeg kunne grine både af ham, og sekvensen.

Under rulleteksterne vendte Teak sig over til mig igen. Denne gang om forventninger igen. Han forstod ikke at jeg på nogle områder kunne forvente ingenting af ham - såsom at huske at jeg gerne ville se 90 års fødselsdag - og på andre områder forvente alt for meget, såsom "finere madlavning til nytårsaften".

Jeg kan ikke helt greje hvor den grænse går. Jeg havde ærligt talt troet (hvilket jeg også fik sagt til ham) at han blev inspireret til at sørge for mig, når jeg havde meldt ud at jeg var sulten og tilmed tidligt på dagen allerede, meldt ud at det blev hans hovedpine. I dag (d.d.) mindede han mig så lige om, at han tænker på mad når han er blevet sulten. Ikke før.

Roomie og ham gik udenfor og brølede godt nytår. Vi sang salmer og fulde Teak stillede sig helt tæt på, og lyttede til mig, lidt aparte, men skægt.

"Fuld skrald babe"

Så jeg skrålede løs - med munden fuld af champagne og kransekage.

Drengene gik udenfor efter skønsangen og brølede et godt nytår ud i natten. Teak tog roomie ved hornene, og fik taget hul på bylden. Han startede med hans kæreste. At hun ikke deltog i den almindelige husholdning. At han var røvirriteret over det våde gulv på badeværelset ---> HUL på den famøse byld. Jeg skulle stå og høre på det, fordi det var mellem os tre, mente (fulde) Teak. Jeg begyndte at fryse og fik den fantastiske idé at gå ind og passe på hundene, der var godt trykkede over alle bragene. Hentede en dyne, satte mig i sofaen med den, og før jeg fik den bredt ud så hundene kunne ligge på den, lå de under den, samtidig med at de lå halvvejs i skødet på mig. Kunne ikke røre mig ud af stedet i et kvarter, fordi de begge to kæmpede om pladsen på mit skød, fik dem lokket med ind i soveværelset i stedet, hvor jeg fik bygget en lille hule af et par dyner, en stol, en skuffe og et natbord.

Da den mission var fuldendt passede det med at klokken slået afgang med bryggen og damehentning. Teak og Roomie stod nu på badeværelset og røg cigarer, mens diskussionen stadig kørte i højeste gear. Vinkede til Teak, der vinkede tilbage, men som alligevel lige skulle løbe efter mig ud af døren og møsse farvel.

Kørte gennem København i den lånte Golf. Og den fik noget gaspedal. Jeg er sikker på at der er gået en ellers udmærker racerkører tabt i mig! Hurtigt gik det med at komme på bryggen, 20 minutter gik der på at vente på at damen fik sig gjort færdig til at komme ud i bilen, fem minutter gik der med at få kørt hende til Frederiksberg og igen afsindigt hurtigt gik det med at komme retur til 2900 Happiness.

Hvor Teak fætter stod i køkkenet da jeg kom hjem. Drengene skændtes stadig - skråstreg råbte af hinanden. Hvad det handlede om har jeg ingen anelse om - men der var godt gang i dem begge to. Roomie kom strygende ud i køkkenet med tårer ned af kinderne på et tidspunkt. Teak kom strygende efter - og lidt efter dem begge retur til stuen og vist nok ud i sneen. Jeg blev i køkkenet med fætteren, som spurgte mig til råds med hensyn til tøjskifte. (Hvad sker der lige for det?!)

Jeg luskede ind i stuen da drengene kom tilbage til køkkenet igen. Fætter blev og forsøgte at mægle, og endte med at komme ind og hente mig. Diskussionen var nået til husholdningen (igen?) og eftersom jeg også boede der, mente han at jeg skulle deltage i det. Så jeg trissede ud i køkkenet og hoppede op på køkkenbordet.

Det var afgjort Teak der havde overtaget i den diskussion, selvom han indrømmede fejl.

"Jeg ved godt at jeg burde have sagt at jeg havde mødt den her pige som nok ville komme til at være her en del, der har jeg måske heller ikke helt fortalt hele sandheden. Men jeg har mødt hende her. She's the one. Hun manglede et sted at bo i januar, så selvfølgelig skal hun da bo her."

Det hele røg ud. Teak fik øje på fætter, og gav ham en kæmpe fuldemandskrammer med tilhørende flyvetur. Han tog fætters hoved i hænderne og drejede det i min retning.

"Hun ligner jo en gudinde, specielt når hun tager make-up på".

Teak overfaldt Roomie igen, krammede lidt på ham og bad ham om at tale ud med mig, så luften lige kunne blive renset der. Imens overfaldt han fætter - jeg tror de væltede på gulvet i stuen.

Roomie fik læsset af på mig. Jeg kan ikke huske ordlyden, for jeg blev lidt bange over det anklagende tonefald. Han var jo selv i et forhold og som ungt par var det ikke altid så nemt. Og da jeg var kommet ind i huset og var begyndt "bare" at lave mad i hans hjem - at være og bo - jamen så havde han selvfølgelig reageret på det. Han havde følt at min reaktion på vitamin-tegningerne var underlig, fordi jeg var gæst i hans hjem (ikke Teak og hans hjem - med kun "hans" hjem). Han følte at han var tvunget til at spise med når jeg lavede mad, fordi han ikke blev spurgt (jeg har kun spurgt Teak - og derigennem bedt ham spørge Roomie, som ifølge Teak er blevet spurgt HVER gang). ..Og sådan blev anklagerne ved og ved og ved. Han var selvfølgelig glad på Teak vegne og Teak skulle selvfølgelig bruge al den tid sammen med mig der skulle til, når nu jeg smuttede inden så længe - så kunne det arbejde jo bare vente!

...Aldrig har jeg følt mig løjet så hårdt direkte op i mit åbne ansigt. Jeg forsøgte at få et ord indført på et tidspunkt, men måtte opgive, så jeg lyttede bare til alt hans læssen af..

Fætteren smuttede igen lige pludselig, så der var kun os tre tilbage. Roomien gik i seng kort derefter. Hans humør blev vist aldrig helt det samme igen. Teak legede DJ med youtube. Spillede sang på sang på sang for mig, og svingede mig rundt.

Han nåede til Hall and Oakes; Kiss on my list. Fik slæbt mig både rundt i stuen og kysset hjerteligt på mig - og til omkvædet anden gang sangen spillede igennem, ledte han mig ud til hoveddøren, og kyssede mig op af den.

"Lyt til det her babe: Because your kiss is on my list of the best things in life
because your kiss, your kiss is on my list
because your kiss, your kiss I can't resist"

Vi dansede videre og hoppede til køjs da klokken var et sted mellem fire og fem.. Der blev snorket igennem til klokken var to.. Afsted med damens bil, blev kørt hjem igen, hoppede ind i seng igen (man skulle jo nødigt anstrenge sig for meget 1. januar) og så gloede vi ellers film resten af den dag. Skønt!

..Desværre kan han så intet huske af sødligheden fra nattens sene timer. Æv! -men det kan jeg, og særligt kommentaren fra køkkenet med "she's the one", bliver nok ikke glemt lige foreløbig..

Godt nytår..

..ønsker Femininum, der er taget med manden på arbejde, han sidder og fortæller om flytning af store filer fra den ene server til den anden, jeg sidder og banker løs i tastaturet for at kunne sende den her tekst afsted, som det efterhånden har taget mig to dage at få skrevet..