I går var bare en GOD dag! Lad mig lige tage den fra toppen af.
Først var der Charlie Chaplin i dansk-timen, derefter fik jeg 11! i min terminsstil, så var der kage i psykologi og vi fik tidligere fri. Derefter fandt jeg en ny mini-radio som jeg troede var udsolgt og ved aftensmadstid fik jeg EN BIL!!!! Nu tog jeg godt nok ikke imod den, men det var da fedt alligevel. Det er min stedmorfar som er meget syg af kræft (dør måske i december) der mente at jeg skulle arve hans bil (I stedet for hans egne børn og børnebørn som han har et dårligt forhold til). Alt sammen bare fordi jeg lavede ham en julekalender og har besøgt ham et par gange. (Jeg synes det er synd at det kun er min mor, HO, Lonnie og jeg der ser til ham - ud over min mormor selvfølgelig). Men alligevel.. Jeg er rørt næsten til tårer(og det er ikke en overdrivelse). Julekalenderen var egentlig lidt svær at lave, jeg ville så gerne opmuntre ham med en, men hvad giver man til en dødsyg mand uden appetit?? Jeg lavede en simpel adventskalender med tre små stjerner og to store til sidste advent.
Det gør så ondt på mig at han har det så dårligt men jeg indser også at døden nu engang hører til livet. Hvad der er værst at takle er ikke hans smerter eller selv at miste ham, men det faktum at han er rædselslagen for døden. Dét er svært at håndtere.
Mormor har jeg også ondt af, det er hendes anden mand der er på vej i graven pga. kræft. Jeg er jo også urolig, for hun kan jo ryge ind i en deprission. Det må bare IKKE ske!
Med hensyn til bilen afslog jeg den af flere årsager. Det er godt nok fedt at have en bil at køre rundt i, men der er jo en forsikring og benzin som jeg ikke har råd til. Desuden skulle jeg så køre rundt med mormor når hun havde brug for det, og det har jeg heller ikke tid til. Mest af alt har jeg jo slet ikke brug for en bil. Jeg cykler jo til og fra skole, og selv om vejret til tider er lidt surt og vejen føles lang er det en vigtig del af min hverdag, for det er sådanset min eneste motion, og så er det et fristed for mig. Faktisk elsker jeg min cykel, og elsker ikke mindst at fortælle andre at jeg cykler rundt, det er sejt i mine egne øjne. Tilsidst er den jo nem at parkere sådan en cykel.
Men det var da en sød tanke ikke?
Mit største held i går har jeg dog ikke fortalt om endnu. Mit største held i går er det samme som i dag og alle andre dage, nemlig at jeg har sådan en dejlig familie og gode venner. Er det ikke bare vidunderligt meget held?