Kære dagbog. Fuck det var fedt igår - Jeg spillede Return to castle wolfenstein på nettet igen. Denne gang med den nye klan. vi sparkede numse.

Bagefter spartede vi på et nyt map, - der gik ikke lang tid før jeg havde lært det kort at kende. Kortet var et hvor alting var i overstørelse. Der var flere steder man kunne blive slynget fra den ene ende af et rum til det andet.

Jeg dominerede simpelthen på banen. De på mit hold var vildt imponeret over mine skyde evner. ligesom de var i klan kampen...en af gangene så jeg en fjende oppe på en hylde - så jeg tog min granat frem og begyndte at få den til at tælle de 4 sekunder ned til den gik af. men imens hoppede jeg op på en af de dimser der fik mig slynget op ad,..og i luften kaster jeg så granaten i snotten på fjenden..så han explodere.

Jeg falder så til jorden - drejer rundt og skyde en anden fjende, får der efter at gå hen og fjerne deres flag.

aftenen var fyldt med fede håndgranat kast fra mig. og hver gang sagde både modspillerene og medspillerne - Great shoot *GG* Jeg har aldrig spillet så godt som jeg gjorde igår.
--------------------------------
af musik høre jeg den åndsvage ørehænger fra maria montel - think posetive. Men det med at tænke posetivt, også kommer alt dumpende ned til en, er noget fis.
-------------------------------------