Science fiction

Opgavebeskrivelse

Året er 2059. En helt almindelig dag. I en helt almindelig persons liv. Fortæl om en begivenhed, kedelig eller spændende, på netop denne dag. Afslør ikke for meget omkring tid og sted, lad det være op til læseren at gætte med.

Da jeg vågnede var det gråvejr. Det regnede ikke endnu, men jeg kunne tydeligt mærke, at det ville det komme til, og så i dag af alle dage, hvor jeg skulle have familien med til det store udendørs museum! Inde i mig selv forbandede jeg de utålelige planetologer der altid talte om en planets naturlige balance. Det var bedre dengang man styrede vejret, og man havde en fast årsvejrudsigt at forholde sig til.

Museet var fascinerende, særligt for vores ældste søn, der netop var begyndt at blive historisk interesseret. Det var spændende at se, hvordan der førhen var blevet levet. Man havde boet i huse med mange rum og selv tilberedt sin mad! Alverdens mærkelige primitive apparater havde fyldt deres boliger op, og vi havde meget sjov med at gætte på hvad de mon havde været brugt til. Det der optog min kone mest var dog billederne. Hun blev altid lidt sørgmodig når hun så billederne og filmene. Alle de forskellige mennesker med deres egne drømme og håb for fremtiden.
Særligt billederne af mødre med deres børn gik hende på, det kunne jeg tydeligt fornemme. På mange af billederne så man mødre, der holdt deres børn kærligt ind mod sig. Enhver mor ønskede sig det bedste for sine børn, og det var naturligvis trist hvis skæbnen ville det anderledes, men man skal ikke altid bære verden på sine skuldre.
Det fortalte jeg hende, hvorefter jeg strøg hendes følehorn blidt med min tunge, hvilket fik hendes hale til at svinge i en glad rytme.

Skriv kommentar

Besvarelsen Museumsbesøg er publiceret 25/07-2009 23:46 af Guldhøj under skriveøvelsen Science fiction.
Version 1 - 25/07-2009 23:46
Besvarelsen er på 253 ord og lix-tallet er 37.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

14 år siden
#1 Mikala Rosenkilde (Mikala)
Super!

Især elsker jeg den sidste linje.Den slags får mig bare til at smile højt!

Man aner hvilken vej det går i starten (mod sci-fi) med de gamle vejrudsigter.

Jeg synes den er supersød og god - denne besvarelse. Ha-ha. Havde det været en bog, havde jeg glad læst videre.

Mikala
14 år siden
14 år siden
#2 Pheme2
Den sidste linje er fantastisk! Og ellers godt skrevet !;)
14 år siden
14 år siden
#3 Rene Kier (kier)
Hej Guldhøj,

Jeg elsker historier hvor pointen skrives i sidste linje og løfter historien. Det formår du fint her.

Dramatisk tankegang og fin ultrakort besktivelse af "næste generation af verdens herskere".

Venlig hilsen,

R. Kier
14 år siden
14 år siden
#4 Lise Andreasen (anemone42)
Historien er velskrevet.

Men jeg er ganske meget i tvivl om, hvorfor konen kan længes efter børn, når de selv har "en ældste søn", og dermed vel også andre børn.

Eller sørger hun fordi børnene på billederne alle er døde?

Og jeg er meget usikker på hvor følehorn og hale kom fra til sidst. Hvad det har med resten af historien at gøre.
14 år siden
14 år siden
#5 loevig
Du formår på super lidt plads at beskrive et helt andet verdensbillede end i dag. Virkelig flot historie, med et finurligt twist ;)

Jeg elsker især den måde menneskenes liv bliver beskrevet - "Alverdens mærkelige primitive apparater havde fyldt deres boliger op, og vi havde meget sjov med at gætte på hvad de mon havde været brugt til". Og hvor lidt betyder alle vores materielle goder så nu, hvis vi alligevel er blevet udryddet? :)
14 år siden