Lægens venteværelse

Opgavebeskrivelse

Beskriv en situation i lægens venteværelse, hvor der er andre end dig der venter på at blive ekspederet. Typen af læge er helt underordnet, men brug gerne fantasien. Læg særlig vægt på spændingen, nervøsiteten eller frygten for det der skal komme ved et besøg hos lægen. Beskriv de tilstedeværende personer. Skriv teksten i jeg-form.

Her sidder jeg endnu engang til konsultation hos en helt almindelig læge, på en helt almindelig hverdag, i mit helt almindelige tøj. Jeg er almindelig. De andre folk i rummet kigger på mig, som var jeg en helt almindelig person, der skal tjekkes for fugleinfluenza eller syfilis, ligesom dem. I virkeligheden vidste jeg jo godt, hvad diagnosen ville være. "Du er ikke almindelig", havde lægen sagt sidst. Og jeg måtte igen holde vejret, uden at formindske mit hæmatokritniveau, for det kan man blive blind af, og tælle til ti. Det var da almindeligt at blive syg? Sidst, da jeg fejlede noget, måtte jeg insistere på at få noget antibiotika, selvom lægen nægtede. Pest er uddødt, tsk, sig det til mine symptomer, siger jeg bare!

Med masken for munden snuser jeg svagt til lugten af renhed. Jeg ved, at her er man i sikkerhed, både for terror og for demens, ja, hvis bare de havde vidst det i min familie. Den lille dreng kigger forundret på mig og min maske. Jeg kigger tilbage på ham, og dykker ned i min pose. Det er synd, at han ikke er bedre beskyttet. Blandt plastichandskerne og termometrene og vådservietterne finder jeg min ekstramaske og rækker den til ham uden at røre hans hænder. Idet jeg skal til at give drengen masken, rækker hans mor hånden hen mod min, i én lynende hurtig bevægelse. Hendes fedtede, bakteriefyldte pølsefingre rør mine, og i dette øjeblik ved jeg, at det er forbi.

Jeg hopper op og inhalerer i hurtige træk i masken. "Han er altså ikke almindelig, ham dér" siger moren, mens hun undskyldende lugter til sine fingre. Jeg kigger febrilsk på de andre i venteværelset, men ingen synes at ville komme mig til undsætning. Ud af øjenkrogen ser jeg, at lægesekretæren har grebet telefonen, og pludselig kommer lægen ud, med hvad der ligner en sprøjte i hånden. Med glæden brusende gennem mine årer, løber jeg hen imod ham.

Men i stedet for at blive rolig, lægger jeg mig til at dø af en sindslidelse.

Skriv kommentar

Besvarelsen Almindelig er publiceret 19/08-2009 21:09 af Sasha Kyhnæb (kyh91) under skriveøvelsen Lægens venteværelse.
Version 1 - 19/08-2009 21:09
Besvarelsen er på 338 ord og lix-tallet er 30.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 Graziellen
Det er et hård arbejde at være hypokonder, men har er en omsorgsfuld hypokonder. En skam at han havde glemt at tage sine plastichandsker på, hvilket førte til hans fald. Du har ret i at det kun er en hypokonder der kan tro at man kan dø af en sindslidelse.

Jeg kan godt lide din historie, den er meget speciel. Men måske bruger du ordet almindelig lidt for mange gange. Jeg forstår godt at det er hypokondrerens indre forestillinger du fortæller om. Men alligevel.

En ganske morsom fortælling
10 år siden
9 år siden
#2 Astrid Harboe (bette o)
Vil holde med Graziellen i at ordet almindelig bliver brugt noget ofte - man behøve rjo ikke altid skære det ud i pap :). Men derud over var jeg helt vild med historien - syntes den var velskrevet med en godt flydende og varieret sprog.
9 år siden