3 måneder, 25 dage siden

Hemmelighedernes Hvisken

Hemmeligheder

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv historie om en person som holder på en hemmelighed - fx værende sorg, had, glæde eller forelskelse. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje. Du skal så vidt muligt prøve at benytte dig at teknikken "show, don't tell" - "sig det ikke, vis det". Teknikken går i sin enkelthed ud på at give læseren en oplevelse af historien gennem en persons gøren og laden, handlinger, kropssprog, ord, dialog, tanker, sanser og følelser - i modsætning til forfatterens egne redegørelser, beskrivelser og opsummeringer. Dog er det vigtigt at benytte teknikken med omtanke, netop fordi det er relativt tidskrævende at skulle vise i stedet for at fortælle.

I den stille by havde Morgendisen sænket sig som et gråt tæppe over den sovende bebyggelse. På den yderste bænk ved byens eneste busstoppested sad Astrid, indsvøbt i en for stor uldfrakke, der havde tilhørt hendes far. Hun kiggede med tomme øjne på den tomme vej, som sjældent blev brudt af andet end de lokale børns cykler. I hendes hånd var en enkelt rødbladet gren knuget så hårdt, at knoerne blev hvide.

En udefinerbar uro dirrede i hende hver gang hun hørte skridt på vejens asfalt, hver gang buskenes blade raslede i efterårsvinden. Det var som om hendes hemmelighed vibrerede i takt med hendes hjerteslag - for hurtigt og for vildt.

Det havde været tre måneder siden hun havde set ham, ham med de krøller og det skæve smil, som kunne få solen til at blegne. Tre måneder siden hun havde lovet at tie stille, ikke af frygt, men af en ubetinget, rå kærlighed der slog rødder dybere end de gamle egetræer i parken.

En fugl kvitrede et ensomt fløjt fra et nøgent træ, og Astrid lod sin hånd glide over den kølige bænk, hvor indridsninger af initialer og hjerter vidnede om andre tider. Hun havde skrevet deres navne der, hjertet mellem dem var ufuldstændigt, afbrudt af hendes pludselige tvivl.

Da bussen endelig dukkede op i horisonten, rejste hun sig langsomt op. Den røde gren faldt fra hendes hånd og landede lydløst på det fugtige fortov. Hun trådte ind i bussen med et suk, der bar på både lettelse og en nagende, sødmefuld smerte. Hemmeligheden var hendes at bære, et stumt vidne om en kærlighed, så stærk at selv efterårets voldsomme vinde ikke kunne rive den ud med rødderne. Men hver dag ved busstoppestedet med en gren i hånden, mindede hun sig selv om, at hemmeligheder, ligesom årstiderne, med tiden vil skifte, give slip, og måske, en dag, blive til noget nyt, noget der kan blomstre åbenlyst under himmelens brede buer.

Skriv kommentar

Besvarelsen Hemmelighedernes Hvisken er publiceret 07/11-2023 22:11 af SeanConnery under skriveøvelsen Hemmeligheder.
Version 1 - 07/11-2023 22:11
Besvarelsen er på 321 ord og lix-tallet er 40.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.