Maven bevægede sig i ryk. Hvalpen havde hikke igen.
Hvalpen, der nu var 27 uger og 6 dage gammel, lå ved Dorthes side og sov. Den var nu ikke så hvalpet mere, i hvert fald ikke af udseende, men havde stadig mange hvalpetræk. Den var pt i trodsalderen, og afprøvede konstant hendes grænser af. Og så havde den stadig ofte hikke, hvilket er et hvalptegn, voksne hunde har ikke hikke ret tit.
Et andet hvalpetegn var dens energiniveau. Det svigede fra turbo til slow. For 20 minutter siden havde hvalpen faret rundt, og fundet bolden frem, underforstået, nu skulle de altså kaste bold, ellers stod den på ballade.
Ude i haven fløj bold og hvalp i pendulfart over plænen, gud ske lov for den store have.

Hun kunne i midlertid mærke en plukve, ikke en af dem der gjorde ondt, heldigvis. Det var meget almindeligt, og normalt ikke alarmerende, men da hun lige havde været til scanning, og fået at vide hun havde for mange plukveer, sandsynligvis pga. stress/for meget sktivitet, havde hun fået besked på at slappe mere af. Det var idag søndag, og hun havde faktisk allerede været for aktiv. Hun var begyndt at gøre rent lige efter morgenmaden, hendes typiske søndagsritual. Så hun klappede hvalpen, og gik ind på sofaen. Hvalpen kom 1½ minut senere, og smed sig i sofaen ved siden af, og sov næsten med det samme.

Dorthe var nu 27 uger og 6 dage henne, imorgen var de berygtede 28 overstået. Dejligt.
Hun ventede en lille pige, Thea, der havde ca. samme energiniveau som hvalpen. Sådan føltes det i hvert fald. Hun sov bare ikke lige nu, men boksede rundt inde i maven.
Dorthe kiggede ned af sig selv. Maven bevægede sig i ryk.