Der var engang

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie med valgfrit tema. Historien skal påbegyndes og afsluttes med samme sætning, og sætningen skal have en vis relation/funktion til historiens indhold. Øvelsen går ud på at få sætningen til at ændre mening i løbet af historien - og forudsætter naturligvis en vis portion opfindsomhed. "Der var engang..." må ikke benyttes i sætningen - du skal selv være lidt kreativ.

"Tillykke!"

Råbet kan slet ikke fylde rummet ud, og jeg må tage mig selv i at skære en grimasse. Der er ingen grund til at gøre mig mere upopulær, end jeg allerede er, ved at virke utaknemmelig. Men hvem fanden har fået den idé, at hele min familie, med alt hvad den tæller af onkler, kusiner, papfædre og en enkelt thailandsk hustru, skulle samles her hos mine forældre for at holde et surprise-party for mig?

Jeg får et glimt af en storsmilende lille kvinde i hjørnet, der blafrer vildt med sit fødselsdagsflag, og jeg bider et tungt suk i mig. Min naive mor, naturligvis.

"Ej, det skulle I da ikke..." begynder jeg, som det er meningen, jeg skal, men jeg når aldrig igennem, fordi min kæmpestore, jakkesætbærende farbror Holger brøler, at nu skal kagen på bordet. Så går der kaffemik i den, og jeg bliver puffet frem og tilbage, til jeg ender i udkanten af selskabet. En gang imellem er der en tante, der husker, at hun har købt en gave til mig. Jeg står tilbage med en potteplante, en æske chokolade, og to bordskånere.

Farbror Holgers svedige lab griber fat i min overarm og hiver mig ind i midten af flokken. Han stikker en cigar i kæften på mig og tordner, "Nå, Christian! Skal du ikke snart i gang med en uddannelse? Min Malthe er halvvejs allerede, det kunne du også være, hvis du var kommet i gang lidt før!"

Han ler gemytligt, og jeg får ikke lejlighed til at svare. Samtalen drejer mod Malthes studier, og jeg er sluset ud af inderkredsen igen inden nogen får set sig om. Det er min fødselsdag, men der er ikke nogen, der fejrer mig.

Jeg ser mig om efter en mulighed for flugt, men bliver i stedet forskrækket over at opdage, at jeg er endt med at stå ved siden af den unge, thailandske kvinde, der er gift med min farfar. Hun var været i familien et par måneder, men ingen kan huske hvad hun hedder, og hun kan næsten ikke dansk.

Hun ser på mig på en besynderlig måde - næsten bedrøvet. Så løfter hun den snoede, thailandske halskæde, hun bærer om sin hals, af, griber min hånd og trykker smykket ind i min håndflade. Jeg ser først nu, at der hænger et lille udskåret stykke jade i.

Den lille kvinde smiler tøvende og forklarer omhyggeligt langsomt, "Til lykke."

Skriv kommentar

Besvarelsen Gavebånd er publiceret 29/08-2009 19:52 af Laura Bruhn Bové (Laurbær) under skriveøvelsen Der var engang.
Version 1 - 29/08-2009 19:52
Besvarelsen er på 399 ord og lix-tallet er 32.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 Lars Find-Andersen (Bibelot)
Fint sprog uden reelle fejl, men jeg kan ikke rigtig se, hvordan ordet tillykke ændrer mening fra start til slut.
10 år siden
10 år siden
#2 Dorthe Nielsen (nefertitti)
Jeg tror det skal forståes sådan, at den thailandske kvinde, forsøger at forklare, Chr. får denne kæde i fødselsdagsgave, og at jaden er "til lykke", altså at den bringer lykke. Hun kunne ikke så godt dansk, så hun bruger hvad hun har....
Lykkeamulet er nok for svært et ord endnu for en thailandsk kvinde efter et par måneder....
Så jeg synes helt klart den opfylder kravene.
10 år siden
10 år siden
#3 Astrid Harboe (bette o)
Jeg vil også sige at den opfylder kravene, men forstår tillykket fra den thailandske kvinde sådan at hun mener det og henvender det direkte til ham, hvor imod resten af familien ikke synes at interessere sig for ham.

Men er vild med historien - måske fordi min familie er lidt på samme måde. Og elsker brugen af ordet "kaffemik".
10 år siden
10 år siden
#4 Laura Lützen (Sommerdag)
Hej Laura

God tekst :-) Kan godt lide beskrivelsen af familien, stemingen og af hvordan hovedpersonen føler sig skubbet ud på et sidespor og glemt.

Til at starte med troede jeg at det var HP, der råbte tillykke, men fandt efterfølgende ud af at det var omvendt.

Hovedpersonens pligtskyldige "Ej, det skulle I da ikke...." og Holger, der bare vil have kagen på bordet, og snakke om sin egen søn, er super!

Dejlig drejning i slutningen, hvor der endelig er én, der rent faktisk "ser" hovedpersonen og ønsker reelt tillykke.

Godt skrevet!

Er imponeret over hvor forskellige dine skriveøvelses tekster er, både hvad angår sprog, indhold, handlingsmættethed og stemnig. Glæder mig til at læse mere fra din side!

M.v.h. Laura
10 år siden