"Den, der træder ind her, træder ud i dødens rige."
Ordene summede i hovedet på dig, mens du banede dig vej ad de smalle gange. Op gennem skakten. Ned ad trappen. Nok var der trangt her, men at du ligefrem aldrig skulle finde vej ud igen, det var jo noget pjat! Eller var det?
Endelig så du målet foran dig. En ufattelig guldskat, statuer, troner, der var ikke noget af tage fejl af. Det du havde søgt efter hele dit liv, var nu foran dig. Alle timerne med bøger, kort og ordbog havde betalt sig. Alene du havde haft tålmodigheden til at finde det rigtige svar, det rigtige sted på pyramiden, hvor man kun skulle fjerne en enkelt sten for at komme ind. Og alene du ville høste æren og berømmelsen, nu hvor du havde nået målet. Et øjeblik satte du dig ned for at få vejret, og for at vænne dig til tanken om at du virkelig var her! Så begyndte du at se dig omkring igen.
Naturligvis skulle det hele fotograferes, før du rørte noget, men du tillod dig alligevel at se dig om først. Dette øjeblik ville aldrig komme igen, og det skulle nydes fuldt ud. Du kunne allerede se overskrifterne for dig: ung forsker gør overraskende opdagelse. Eller måske: skatten over alle skatte endelig fundet.
Midt på gulvet stod der en sarkofag, den så du på sidst. Det var den, der var den største skat af alle. Her måtte du passe ekstra på, forskerne ville falde over hinanden for at analysere hver en millimeter for DNA og andre rester fra fortiden. Men du måtte godt beundre overfladen. En ung pige med en prinsessekrone var malet på toppen. Måske en søster til en farao? Dette var ikke hovedkammeret, så farao selv lå nok et andet sted. Du kunne ikke lade være med at se på hendes smukke ansigt. Havde hun virkelig set sådan ud, eller havde de pyntet på sandheden?
Du vidste ikke hvor længe du havde stået der, da en hviskelyd vækkede dig igen. Du kunne ikke se noget, før du mærkede biddet i anklen. En slange gled hurtigt tilbage i skyggerne. Og ordene nåede at gå gennem dit hoved igen -- træder ud i dødens rige -- før du faldt om ved siden af sarkofagen. Så fik de alligevel ret.