der var koldt i det lille hus, Anna skulle besøge sin far idag, og hun var nød til at efterlade sin lillebror i det kolde hus,hos deres mor, der bare sov sin smerte og sine problemer væk.
opvasken stod stadig i vasken som den også ville gøre når Anna kom hjem.
alting stod bare og stod, indtil Anna tog sig af det, sådan følte hun det ihverfald, men hun sagde det aldrig.
Hun havde pakket sine ting, og stod nu på værelset for at sige farvel til hendes lillebror.
hendes elskede lillebror, han strålede altid som en sol og han var næsten altid glad, men under overfladen, hvis man kikkede rigtig dybt ind i de store blå øjne, så kunne man se, al den bekymring,smerte, og sorg den lille dreng bar på.... Anna vidste godt at det ikke var meningen at små børn skulle have det sådan, hun vidste godt hvad der skulle til for at ødelægge et barn, hun var så bange ver dag, for hvad der kunne ske med hendes mor eller lillebror, derfor var det så svært for hende at forlade ham nu, selvom det kun var 6 dage.

Annna? ... hvem skal passe på mig når du er taget afsted?
Anna så ned på sin lillebror, "mor selvfølgelig,ver nu ikke fjolet" sagde hun og ae'de ham på kinden.
han kikkede ned i gulvet " jamen hun sover jo bare"
Anna vidste at det var sandt det hendes lillebror sagde, mor sov bare,men Anna var nød til at tage afsted.
"hun vågner nok snart" sagde hun stille.
lillebroderen sagde ingen ting, strammede bare grebet om hendes håndled.
"du kan godt klare det, du er så dygtig, og stor, og jeg er snart tilbage" hviskede hun ned i hans hår.
lillebroderen sagde stadig ingenting, men en stille tårre gled ned ad hans kind, da han så sin storesøster gå, og lukke døren efter sig.