Science fiction

Opgavebeskrivelse

Året er 2059. En helt almindelig dag. I en helt almindelig persons liv. Fortæl om en begivenhed, kedelig eller spændende, på netop denne dag. Afslør ikke for meget omkring tid og sted, lad det være op til læseren at gætte med.

Det har snart stået på i flere år.
Vi kan ikke gå udenfor mere. De har invaderet vores planet. Vi lever i skjul.

Jeg skynder mig hen ad gangen.
Jeg hader de her nye dragter. De sidder klistret til kroppen, som våde cowboybukser.
De skulle virke hvis vi kom i vanskeligheder.
Jeg skynder mig hen i A2 lokalet.

"Undskyld" mumler jeg idet jeg går ind.
"Du vil måske være med idag?" vrisser Arwa.
Jeg kigger over på Taras plads. Hun er her stadig ikke.
Efter timen går jeg over til A7, hvor Shaya venter.
"det var godt du kom." siger hun. Hun fumler lidt ved hendes halskæde.
Til sidst tager hun den af.
"Værsgo." Hun lægger den i min hånd. Jeg ved den er vigtig til den tid, som kommer. Men jeg kan stadig ikke bære, at Shaya rejser til den anden verden.
"Vær modig, min pige." Hvisker Shaya.
Jeg vil ikke græde.
Jeg ved det ikke hjælper.
Jeg vil være modig.

Hun tager mine hænder i sine, og kigger mig i øjnene.
"Lov mig du vil være modig."
Jeg nikker sammenbidt, og kysser hende på panden.

På vej over til B5 kommer Villey.
"Jeg ved du skal afsted." Han kigger på hende.
"Jeg vil bare være sikker på du ved hvad du gør. Er du klar?"
Jeg nikker.
Jeg har øvet hele mit liv til denne mission. Jeg er mere end klar.
Men jeg kommer til at savne Villey. Jeg knuger halskæden i min hånd.
Villeys øjne bevæger sig ned til min hånd.
"Shaya?" Spørger han.
Jeg nikker igen.
Jeg kan se han bider sammen.
Jeg kan se han lider. Men jeg kan ikke gøre noget. Min beslutning er taget. Det eneste jeg kan gøre er at være modig.
"Jeg elsker dig, Chira" Siger Villey.
"Jeg elsker også dig."
Han bøjer sig ned og kysser mig på panden.

Jeg tager mit bælte på. Der sidder forskellige redskaber, som jeg kommer til at bruge på missionen.
Jeg sætter mit hår op, og tager hjelmen på.
Min mave knuger sig sammen. Jeg må være modig. Jeg må lukke for mine følelser.
Jeg kommer ikke tilbage.

Skriv kommentar

Besvarelsen Det sidste farvel er publiceret 09/02-2010 20:03 af Charlotte S.H under skriveøvelsen Science fiction.
Version 1 - 09/02-2010 20:03
Besvarelsen er på 354 ord og lix-tallet er 14.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 Lise Andreasen (anemone42)
Jeg får en ret god fornemmelse af situationen: Jorden er invaderet, og eneste mulighed er flugt. Opgaven løst.

Et par sproglige ting:

Det har snart stået på i flere år. Altså i 1 år og 11 måneder? Desværre ikke en specielt troværdig replik for mig, og så er det den første.

Jeg skynder mig gentages 2 gange tæt på hinanden.

Også et par andre sproglige ting, der ikke generer så meget.

Historien hænger godt sammen. Nu skal det være. I dag er det min tur. Og det bliver det så.

Hvis det sproglige var strammet op, og situationen var tegnet endnu skarpere, kunne den her historie måske have været dobbelt så god. Så, 3 stjerner for at være lovende.

--
"Hvis du gerne vil takke for mine ord, kommentér da gerne en af mine øvelser."
10 år siden
10 år siden
#2 Brøin Menads (vilværeforfatter)
>God historie og godt fundet på:) Den var sjov, og fungerede godt, men lige et par gramatiske fejl:)
10 år siden