Talentet

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv historie som omhandler en hovedperson der besidder et bestemt talent. Bestem selv hvor og hvornår talentet kommer til udtryk, og om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje. Som forfatter skal du ikke afsløre hvad talentet går ud på, lad det være op til læseren selv at fortolke. Du skal så vidt muligt prøve at benytte dig at teknikken "show, don't tell" - "sig det ikke, vis det".

En let brise strejfede træernes kroner med en sådan ynde, at mit hjerte lod sig føre bort. Det sprang på den næste vind, ligeglad med konsekvenserne. Det svævede mod fjerne horisonter, til steder hvor solen altid skinnede, hvor fuglene altid sang, hvor latter altid hørtes.
Det frydedes over skoven den skuede, bølgen den anede. Den frydedes over mågens skrig, over bålets knitren. Vinden dansede letsindigt videre, uden hensynstagen til, at den havde en meget vigtig passager ombord. Og sådan er det måske. Måske ser vi ikke det, der er allermest vigtig.
Pludselig faldt mit hjerte, ramte vandets overflade, bølgens skum. Jeg var bange for at jeg ville drukne. At mit hjerte ville fortabte sig i havbundens mørke, at det ej igen ville skue en solnedgang eller mærke glæden ved en vens hjemkomst. Jeg mærkede mørket slutte sig om mig, nej nærmere min sjæl, måske den line, der forbinder sjæl med hjerte, liv med mening, glæde med sorg. Dødens fangarme lukkede sig om min glæde, kvalte den, til den blot var en fjern skygge. En af fortidens glemsler. Jeg mærkede, at noget gik tabt. Noget betydningsfuldt, jeg ikke kunne undvære. Jeg skreg, eller min sjæl skreg. Eller det hjerte, som nu var druknet i pinslens hav, skreg… jeg ville væk, jeg ville ophøre med at eksistere…
Vækkeuret ringede. Meddelte at en ny dag stod for døren. Jeg åndede lettet op. Blot en drøm. Intet virkeligt. Intet ægte. Jeg stod op og klædte mig på. Drømmen hang stadig et sted bagerst i min bevidsthed, men i øjeblikket blev den fortrængt. Jeg havde travlt med dagens mange gøremål.
Pludselig ringede telefonen.
”Hør, Maja,” sagde en stemme fra røret. Jeg kunne ikke genkende den, da gråd og fortvivlelse slørede dens oprindelse. ”Der er sket en frygtelig ulykke… Din bedstefar…”
Mere hørte jeg ikke. Jeg vidste, hvad det betød. Han var borte, væk… Væk med vinden, druknet i havet. Mit hjerte var gået tabt… Og jeg ville nok aldrig se det igen.

Skriv kommentar

Besvarelsen Druknet er publiceret 30/03-2010 20:06 af Sofie Hvemon (Sofie1997) under skriveøvelsen Talentet.
Version 1 - 30/03-2010 20:06
Besvarelsen er på 333 ord og lix-tallet er 27.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

9 år siden
#1 peterpedal
Hej Sofie,

Hold da op, det er noget af det smukkeste, nærmest lyriske jeg har læst i lang tid. Skal da lige love for, at du har ordene i din magt, og kan ikke helt forstå, at du nærmest skriver som Shakespeare, og kun er 13 år. Faktisk er det mig helt uforståeligt.

Hvor andre har X Factor med at synge, har du det med at skrive. :)

Først den lyriske drøm, og så rammer du alligevel virkeligheden, så man forstå meningen, og talentet. Det her er SÅ flot brug af Show it- don't tell it mht. talentet. Utrolig mange føler de bliver nødt til at nævne det talent ved navn, og mange føler også de må kalde det "talentet". Du beskriver det blot, så rent og selvsikkert, uden et eneste direkte ord om det, og alligevel er man ikke et sekund i tvivl om hvad hovedpersonens talent er. Så flot!

Hvad kan jeg overhovedet give dig, at arbejde videre med. Ingenting. Perfekt stavning og tegnsætning. Det eneste lille bitte, er at man sætter mellemrum før de 3 prikker (udeladelsestegn) når noget udelades efter et ord, og ikke mellemrum, når der deres midt i et ord. De gange du bruger udeladelsestegn, udelader du efter et ord - derfor skal du have et mellemrum før de tre prikker.

Ellers synes jeg alt er perfekt, en stor, stor fornøjelse at læse og en genial flot brug af show it - don't tell it.

Fuld plade - 5 stjerner

mvh Peter
9 år siden
9 år siden
#2 Mathilde2
Som Peterpedal også skriver - dit sprog er fantastisk, både i sig selv og i forhold til din alder. Du maler en stemning som griber godt og grundigt fat og fører læseren med på Majas tur i drømmeland. Desværre synes jeg, den malende stemning dør lidt ud da man finder ud af, det hele kun er en drøm. Måske skulle du have ladet fremtidsforudsigelsen indgå som en del af virkeligheden, måske som et syn, Maja får, istedet som en drøm? Så ville der ikke komme et så skarpt brud. Men igen - utrolig smuk tekst! Misundelsesværdigt sprog!
9 år siden
9 år siden
#3 Sofie Hvemon (Sofie1997)
1000 tak for alle de søde ord! Man får sådan en lyst til at skrive mere:-)
Læste forresten Mathildes "Hermiones Vanskeligheder." Den var super god, da den beskrev Hermione på en ny og alligevel så velkendt måde.
Vh. Sofie
9 år siden
9 år siden
#4 Mogens Sørensen (Mons1957)
Hej Sofie, rørende lille historie, hvor talentet tydeligvis nok er overnaturligt. Frygten og sorgen er godt beskrevet. VH Mons
9 år siden
9 år siden
#5 Endora
Virkelig et interessant bud på et talent - måske nærmere en forbandelse. Du har skræmmende meget potentiale. Jeg holder øje med dig. :)
9 år siden
9 år siden
#6 Mathiilde
Sød, sørgelig historie :)

Du bruger "show, don't tell" rigtig godt.

Spændende tekst.
9 år siden