Opholdsstuen

Opgavebeskrivelse

Tag en fiktiv person fra en af dine egne historier (eller find på en ny) og beskriv opholdsstuen i hans/hendes hus, lejlighed eller anden bopæl. Beskriv stedets vigtigste detaljer. Brug flere sanseindtryk end kun synet, fx lugte og lyde. Lad omgivelserne vise hvem der bor der. Husk eventuelt at benytte en eller flere af de teknikker som du har lært i andre skriveøvelser.

Det første jeg lagde mærke til når jeg trådte ind ad døren ved min veninde, var køkkenet.
Man nåede kun lige indenfor døren før det var der, stort og luftigt. Der var højt til loftet, men modsat af mange andre var de lange vægge ikke malet hvide. Her havde hele familien været i gang med penslerne. Der var en helt lys blå grundfarve, og så var det kun fantasien, der havde stoppet dem. Der var giraffer og elefanter. Hjerter og en rumraket. På den ene væg havde de tegnet streger for hver cm, og havde så streger efter de regelmæssige målinger af børnenes højder.
Pladsen var også perfekt udnyttet, bordet stod ude i den ene side, med en triptrapstol for enden. Komfuret var ikke udstyret med de nye trykfølsomme knapper, som en lille barnehånd sagtens kunne brænde sig på, men med store hårde der hørte til et gaskomfur. Bordet ved siden af var da også lavet så smart, at højden kunne ændres, sådan at de små kunne være med til at lave maden. Ude i siden stod der et lille blåt krus og et lille lyserødt. I krusene var der en lille grydeske, en urtekniv sløvere end de normale, og andre ting i børnestørrelse.
De havde lige bagt, så den søde duft af muffins hang i hele rummet. Skålene var bare skyllet af, og så stillet i vasken. Piskerisene fra elpiskeren så næsten helt rene ud, så meget dej havde børnene fået slikket af. Det var lige før man blev nervøs, men så så man de tomme pasteuriserede æggebeholdere ved siden af den fyldte skraldespand. Et dejligt rum i et vidunderligt hus. Man kunne mærke det var et sted fyldt med liv. En masse minder fra ens egen barndom tumler rundt i hovedet, og man kan ikke lade være med at smile.

Skriv kommentar

Besvarelsen Køkkenet er publiceret 09/06-2010 18:28 af vilværeforfatter under skriveøvelsen Opholdsstuen.
Version 1 - 09/06-2010 18:28
Besvarelsen er på 302 ord og lix-tallet er 32.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

8 år siden
#1 Mathilde Asmussen
Gode beskrivelser af rummet, de giver læseren et klart billede. Sproget kunne dog ha været bedre: "når jeg trådte ind af døren ved min veninde" --> her skulle "ved" nok ændres til hos. Små fejl, ellers underholdene !
8 år siden