Det tykke overtræk gav efter. Frydefuld karamelsmag blandede sig med den intense smag af let bittersød mørk chokolade. Hun var i himmelen. Det var som om hendes smagsløg var det eneste, der fandtes på hende, og hun glemte verden udenfor. Hun tyggede sig igennem to mere og et sagligt smil bredte sig på hendes læber, alt imens hendes tunge boltrede sig i sødmefulde aromaer.
Ved nummer ti begyndte en ubuden fornemmelse at krybe op af ryggen på hende. Hendes næsebord fyldtes med den halvtomme chokoladeæskes mange duftindtryk men fremkaldte ikke længere nogen lokkende, legende henrykkelse. Rummet trak sig sammen omkring hende, og hendes kinder begyndte at dunke og brænde. Hun følte det, som om hun næsten ikke kunne få luft, og synet mørknedes. Hendes ben begyndte at snurre.
Hun fumlede med låget til chokoladen og lod den dumpe ned i den ventende skraldespand foran hende.
Køkkenlågen lukkede med et højt smæld.
Hvad pokker var det hun lige havde gjort? Hvad ville de andre sige? Hvad ville Søren sige? At hun var smuk og dejlig, rund som var? Nej. Han ville se på hende med det der bedrøvede, bekymrede blik.

I morges havde hendes beslutning virket så lige til: intet slik i huset (troede hun), klar til at begynde en ny og sund livsstil. Turen hos lægen havde været pinlig. BMI, blodtryk og biologisk alder. Tårnhøje tal. Hun havde længe vidst, at det havde stået galt til – men så galt? Hun vidste at hun sagtens kunne ændre kurs, hvis bare hun tog sig sammen. Det havde hun altid vidst. Hun havde en viljestyrke, som en viking, det var dét Søren var faldet for dengang, og det var derfor, hun var en fantastisk mellemleder og en god mor. Hun havde bare ikke tidligere haft lyst til at ændre sin tilværelse som livsnyder. Hun kunne sagtens.

Hendes hånd åbnede lågen, hvor skraldespanden hang. Allerøverst lå en halv æske chokolade. Hendes næse fangede de lokkende dufte og hun stirrede og stirrede ned i den ellers næsten tomme, blå affaldspose.