Dobbelt cliffhanger

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie der ender, som i de berømte gamle dage, med at hovedpersonen bliver sat i en ualmindelig knibe ved historiens afslutning. Denne gang skal historien dog også startes med en fortsættelse på en foregående knibe. Lad det eventuelt være op til læseren selv at gætte lidt med i forbindelse med den foregående. Hvis du har besvaret den første Cliffhanger-skriveøvelse kan du eventuelt også benytte denne øvelse som en fortsættelse. "Cliffhanger" er en betegnelse der bruges når en afslutning i fx et afsnit i en TV-serie eller en bog er åben og intens, og efterlader seeren/læseren med ønske om at læse fortsættelsen hurtigst muligt.

Hvor er jeg?
Det er det spørgsmål, jeg stiller mig selv først.
Bizart, når jeg at tænke, da det andet spørgsmål finder vej frem til min gamle, indtørrede hjernebark:
Hvem er jeg?
Jeg ser ned på de tingester, der stikker ud foran mig. Fingre, minder jeg mig selv om. Det er hænder, og det på hænderne er fingre. Du har fem på hver hånd.
Det sætter det gamle maskineri i gang. Støvet letter en smule, og man kan næsten lugte den brændte efterduft af støvet, som bliver opslugt af maskineriets arne i mit hoved.
Arne. Det er det, som jeg hedder.
Jeg er Arne.
Jeg ser mig omkring. Jeg kender ikke det kvadratiske hvide rum, som jeg står i, og jeg kender ikke de fantastiske blomster, som der står på det lille sengekantsbord. Jeg kender dog håndskriften på nogle af kortene. Jeg mærker en tåre og forundres. Hvordan kan denne udtørrede brønd af en hjerne frembringe væske nok til en hel tåre?
Min svage hånd rykker frem, og jeg ser på Karens skrift. Jeg husker den, og jeg husker hende. Vi er de samme bogstaver, men du har også K'et. Kvinden. Konstanten. Kærligheden. Kræften.
Nå nej, det var mig der var kræften. I hjernen.
Jeg rejser mig. Underligt jeg er alene. En syg mand som mig må nogen da passe på. Jeg stiller mig ud på den altan, der ellers blot var til skue. Det bipper af alarmer bag mig. Udsigten er flot foran mig. Jeg læner mig udover. Lidt for langt udover. Tæerne rører ikke mere jorden. Jeg flyver næsten.
Så hører jeg en dør slå op med et smæld. Min krop siger spring, men min hjerne kan ikke bestemme sig. Den gamle sløve hjerne.
Jeg lukker øjnene. Lukker den flotte udsigt ud. Så læner jeg mig endnu mere forover. Jeg hænger ud over altanen. Ud over kløften.
Så lukker min hjerne ned igen, og jeg glemmer alt.
Hvor mon jeg vågner op? Hvem mon jeg bliver?

Skriv kommentar

Besvarelsen Livets arne er publiceret 05/08-2019 10:43 af Tobias Abildgaard (Crown) under skriveøvelsen Dobbelt cliffhanger.
Version 1 - 05/08-2019 10:43
Besvarelsen er på 329 ord og lix-tallet er 19.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

2 måneder, 16 dage siden
#1 Roja Dietz (IntetNavn)
Spændende tekst, der giver mig lyst til at læse videre. Det er ret fedt, at du når at præsentere nok om hvad der ligger forud, til at man kan sætte sig ind i scenen, men samtidig formår at holde mysteriet i live ved ikke at fortælle for meget. Jeg synes opgaven med "dobbelt cliffhanger" er løst godt :-)
2 måneder, 16 dage siden
2 måneder, 12 dage siden
#2 Tobias Abildgaard (Crown)
Tak Roja -- jeg syntes selv de bedste bøger er dem, som kan holde et 'mysterium' uløst - men dog interessant i lang tid.
Det er egentligt underligt, jeg ikke læser så mange krimier, det er vel netop det, som de gør ...
2 måneder, 12 dage siden